Men ikke kun med Green Deal, miljø og klima fastlægges konturerne af en anden europæisk landbrugspolitik. Ved starten af Europa-Parlamentsvalgkampagnen er der allerede mindst otte spørgsmål, som kan være vejledende for fremtidens EU-landbrug.
For det første er udnævnelsen af den hollandske minister Wopke Hoekstra som ny klimakommissær aktuel. Han har stadig en »tung« ansættelsessamtale foran sig i Strasbourg, sandsynligvis i oktober, sandsynligvis med ENVI-miljøudvalget i Europa-Parlamentet.
Hvis han vurderes som svag, kan det tolkes som et signal om, at Europa-Parlamentet ønsker at fastholde Frans Timmermans’ »grønne« klimapolitik. Hvis formand Ursula von der Leyen for Europa-Kommissionen også måler det sådan, kan hun meddele det allerede næste onsdag i sin årlige »Unionens tilstand«-tale.
Von der Leyen står under pres fra sine egne kristendemokrater, som ønsker mindre Green Deal og miljø og mere landbrug og landdistrikter. Det mest sandsynlige er, at Von der Leyen ikke ønsker at brænde fingrene på det, eller at hun vælger en »flugt fremad«.
Derudover må man helt se bort fra, om Bruxelles-politikken vil være i stand til at megle i konflikten mellem (den polske) landbrugskommissær Janus Wojciechowski og de øvrige 26 kommissærer. Han har sin helt egen strategi, når det gælder eksport af ukrainsk korn til EU-havne. Denne splid i Von der Leyens kommissærgruppe kan blive et spørgsmål om at bøje sig eller bryde sammen.
Desuden skal Von der Leyen en uge senere (19. september) holde en tale om »landbrugets fremtid« på et EVP-kongres i sin »egen« tyske delstat Bayern. I den sædvanligvis konservative sydtyske delstat holdes der regionsvalg den 8. oktober.
Resultatet kan give et signal om, i hvilken grad en mere højreorienteret, mere agrar kurs kan føre til tilbagevenden af vælgere, som er løbet væk fra CDU/CSU. Ifølge meningsmålinger skulle en højredrejning finde sted i EU-lande, men det viste sig for nylig ikke at være tilfældet i Spanien.
En uge senere (15. oktober) afholdes der parlamentsvalg i Polen, som også næsten udelukkende handler om landdistrikter og landbrug. Også her er spørgsmålet, om skuffede landdistrikts- og landbrugsvælgere »vendt tilbage« til den konservativ-nationalistiske PiS-koalition. Den ukrainske kornsag, en truende grænseblokade og den oprørske EU-kommissær Wojciechowski er lunte i krudttønden.
Og igen et par uger senere (22. november) afholdes der folketingsvalg i Holland. Også her er det delvist spørgsmålet, om løbne CDA-vælgere vender tilbage, eller om afbrudte vælgere søger lykken hos nye partier og nye politikere. Resultaterne af valgene i Bayern, Polen eller Holland vil ikke være skelsættende for EU-politikken, men kan være en mulig indikator.
Endnu mere afgørende er spørgsmålet, om landbrugsmagten Ukraine vil blive optaget i Den Europæiske Union. Forhandlingerne om dette begynder den 16. december. Ti lande er nomineret til EU-medlemskab; nogle er blevet holdt på køl i årevis.
Snart skal EU-landene tage stilling til, om EU ikke først bør ordne sin egen husholdning. Det blev der mere eller mindre aftalt efter briternes »exit«. Hvis EU optager Ukraine med høj prioritet og i et accelereret tempo, vil det uden tvivl få konsekvenser for den fælles landbrugspolitik, uanset hvad…