Sidste uge blev der valgt en ny præsident i Argentina, som er imod den nuværende aftale. Argentina har meddelt Brasilien, der nu er den roterende formand for Mercosur, at landet ikke kan afgive nye løfter og har til hensigt at overlade beslutningerne til den nye præsident Javier Milei. Topmødet den 7. december finder sted få dage før Mileis indsættelse.
Også den franske præsident Emmanuel Macron har kort efter fremsat nye indvendinger. Ifølge Macron er de miljømæssige løfter, som Bruxelles har fået, ikke tilstrækkelige.
Macron sagde, at han "ikke kan bede vores landmænd, vores industriarbejdere i Frankrig og overalt i Europa om at gøre en indsats for at reducere CO2-udledningen, mens vi afskaffer told på importvarer, der ikke er underlagt disse regler." Det sagde han i weekenden til den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva ved COP-28-konferencen i Dubai.
Handelsaftalen mellem EU og de fire Mercosur-lande har været drøftet i næsten to årtier. Aftalen ville skabe et integreret marked med 780 millioner forbrugere og dermed blive den største frihandelsaftale i EU's historie. Men især i landbrugssektorer i EU-landene frygtes markedsforstyrrelser, fordi sydamerikanske importvarer ikke er underlagt de mange miljølove, der gælder i Europa.
Der har i flere europæiske lande længe været stor modstand mod den mulige aftale, også i Nederlandene. Tidligere på året mente et flertal i det hollandske parlament, at Nederlandene i Bruxelles skal gøre det helt klart, at landbrug ikke må være en del af handelsaftalen. De mener også, at importeret kød ikke er sikkert, og at aftalen vil føre til yderligere skovrydning i Amazonas.