Økonomer fra OECD siger, at europæiske landbrugssubsidier kun i ringe grad har bidraget til mindre luft- og jordforurening. Ifølge en ny OECD-rapport er det grundlæggende problem, at klimatilskuddene i landbrugspolitikken ikke er bundet til klare reduktionsmål.
Ifølge OECD's forskere er frivillige støttebetingelser, såsom de økologiske ordninger, der træder i kraft fra næste år, ikke tilstrækkelige. Det gælder for øvrigt ikke kun EU, men også landbrugs- og fødevarepolitikken i dusinvis af andre lande.
For at sikre, at den landbrugsmæssige sektor bidrager til EU’s klimapakke “Fit for 55”, skal EU-betalinger ”være knyttet til emissionsreduktionmål i landbruget på både nationalt og EU-niveau”, anbefaler rapporten. Landbrugsforurenere skal også til at betale, siger den.
”For mig forbliver det grundlæggende problem, at vi i Europa har tilbudt frivillige [bæredygtigheds-]foranstaltninger,” sagde professor emeritus i europæisk landbrugspolitik Alan Matthews under præsentationen af rapporten.
”Det offentlige landbrugsstøtte har nået verdensrekordniveauer, men den andel, der bruges til at fremme bæredygtig produktion, er faldet,” forklarede Marion Jansen, leder af OECD’s direktorat for handel og landbrug.
Hun understregede, at bæredygtigt landbrug skal udvides betydeligt for at kunne imødekomme fremtidens fødevarebehov og nå Parisaftalens klimamål.
OECD mener, at der skal satses langt mere på innovation. For at brødføde en voksende verdensbefolkning, skal landbruget øge produktiviteten på en miljøvenlig måde,” fremhævede fru Jansen.
I mellemtiden advarer rapporten også om, at nogle tiltag som reaktion på krigen i Ukraine kan være ”kontraproduktive”. ”At lempe miljøstandarder for at stimulere den indenlandske produktion kan have procykliske effekter og gå på bekostning af bæredygtighed,” advarer forskerne.