Den europæiske budgetkommissær Johannes Hahn er optimistisk med hensyn til, at EU-lederne næste uge i Bruxelles kan nå til enighed om flerårig budgetperiode 2021 til 2027. Ifølge østerrikeren er et kompromis muligt mellem de forskellige holdninger hos de 27 EU-regeringsledere.
Hahn viser sig dermed mere optimistisk end andre EU-funktionærer. Traditionelt kræves der mindst to anstrengende topkonferencer, for at EU kan blive enige om omfanget og indholdet af en flerårig finansplan. ”Med politisk vilje og statsmandsskab kan vi bryde denne tradition,” mener Hahn.
Europa-Kommissionen ønsker at hæve budgettet fra nuværende 1,00 til 1,11 procent af den fælles indkomst for de 27 medlemslande, trods det at Brexit vil skabe et hul på årligt cirka 11 milliarder euro. Europa-Parlamentet kræver et samlet beløb på 1,3 procent samt ’i hvert fald nye indtægter’. Det ses som et opfordring til indførelse af en direkte europæisk skat, hvilket hidtil altid har været et tabu blandt EU-landene.
Den hollandske premierminister Mark Rutte sagde i sidste uge, at Nederland ikke vil betale mere end de sidste syv år, med undtagelse af inflation og økonomisk vækst. Men denne uge udtalte den hollandske finansstatssekretær, Hans Vijlbrief, ifølge Financieel Dagblad, at Nederland er villig til at sætte det skatte-veto i EU til diskussion.
Indtil videre er aftaler om skatter i EU underlagt enstemmighedsprincippet, hvilket i praksis betyder, at hvert land har vetoret. Nederland skulle være villig til at opgive vetoretten ”for harmonisering af energiafgifter”. Ministeren uddyber ikke yderligere om andre europæiske planer om indførelse af europæiske skatter, for eksempel på plastikflasker eller en europæisk internetskat.
Med formuleringen om ikke nødvendigvis at forkaste flertalsbeslutninger, når det gælder det ’større mål’ med klimapolitikken, kan diskussionen om ’skatte-veto’ og ’europæiske skatter’ muligvis åbnes på topmødet i Bruxelles i EU-regeringskredse.
Tidligere viste også den hollandske EU-kommissær Frans Timmermans bekymring over Nederlændernes stive holdning ved forhandlingerne om det europæiske flerårige budget, fremgik det af et nyligt interview i Financieel Dagblad. Timmermans frygter, at Nederland alene står tilbage på grund af sin ubøjelighed og på sigt får det dårligere, end hvis man viser villighed til at indgå kompromiser. Også lande som Østrig, Danmark og Sverige modsætter sig en forøgelse af EU-budgettet.
Med den nye tilgang til ophævelse af skattevetoret tager den hollandske regering ikke blot en drejning i forhold til tidligere egne standpunkter, men går også imod det største regeringsparti VVD. Det kan føre til uenighed eller endda krise i den hollandske regeringskoalition, hvis beslutningen om en højere hollandsk bidrag til EU skal træffes.
Ifølge EU-kilder arbejdes der bag Bruxelles’ kulisser ”helt til fine detaljer” med tal for at finde løsninger på medlemslandenes krav, og der skulle være ”bevægelse” i forhandlingerne. Skulle det lykkes, kan topmødet den 20. februar muligvis føre til en politisk aftale om fremtidige nye indtægter til fordel for nye EU-projekter som Green Deal, hvorefter en efterfølgende top (i anden halvdel af 2021) kan afslutte en endelig aftale.