Fokus ligger især på det nationalistisk-konservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) og dets kontroversielle anti-europæiske kurs. Det står nu klart, at valgkampen vil blive afgjort på det polske landdistrikt: her bor fyrre procent af befolkningen.
Valget betegnes allerede som en kamp om sjælen i Polen, hvor det centrale spørgsmål er, om PiS-regeringen efter 9 år ved magten kan bevare sin position, eventuelt med støtte fra højrefløjskoalitionspartnere. De seneste meningsmålinger viser en tæt dyst mellem PiS og den liberale koalition under ledelse af den tidligere EU-formand Donald Tusk, som kun ligger få procentpoint bag det regerende parti.
Det regerende parti udfordres yderligere af en fremadstormende landbrugsorienteret konservativ fraktion og af det nye radikale bondeparti Agrounia. De landbrugsorienterede konservative har tiltrukket opmærksomhed med deres løfte om at bevare og beskytte det polske landdistrikts traditionelle værdier og skikke, og de ligger nu omkring ti procent; Agrounia cirka 1 procent.
PiS-regeringen har mistet betydelig opbakning på landet gennem de seneste år. Kritikere mener, at dette ikke primært skyldes utilfredshed med EU-styret landbrugspolitik (selvom der også er meget kritik heraf), men især fordi partiet ikke i tilstrækkelig grad har bevaret sine bånd til den romersk-katolske kirke og de traditionelle værdier og skikke på landet.
Derudover har regeringen i flere år haft flere konflikter med EU om emner som retsstat, domstolenes uafhængighed, rettigheder for homoseksuelle og liberale friheder. Som følge heraf har EU suspenderet udbetalingen af forskellige subsidier, hvilket også har kostet PiS opbakning blandt 'bymæssige', moderate og moderne vælgere.
Et afgørende vendepunkt i dette valg kan blive de ukrainske korneksporters rolle. Europa-Kommissionen overvejer at ophæve de nuværende begrænsninger (ingen eksport til fem nabolande) efter den 15. september, hvilket vækker vrede i den polske regering. Det sker midt i valgkampen. Warszawa truer med igen at etablere grænseblokader for dermed at prøve at få alle landmænd på PiS’ side.
Det spiller også ind, at det polske landdistrikt i løbet af de sidste ti-femten år har formået at reducere sin 'efterladthed' i forhold til de 'moderne byområder' betydeligt, blandt andet med hjælp fra europæiske (udviklings-)subsidier og EU-støttet fornyelse af landbrugspolitikken. Ikke alle er utilfredse med EU.
Mens PiS-regeringen insisterer på at fastholde sin anti-europæiske kurs, har den liberale koalition under ledelse af Donald Tusk positioneret sig som et alternativ med en pro-europæisk dagsorden. Valgresultatet kan derfor få omfattende konsekvenser for Polens forhold til EU og den bredere geopolitiske kontekst.