I en fremtidsvision, som Draghi har udarbejdet på opfordring af Kommissionsformand Ursula von der Leyen, påpeges det, at EU halter efter USA og Kina inden for innovation, produktivitet og økonomisk vækst. Han mener, der er et akut behov for en fælles europæisk strategi for at indhente denne forsinkelse.
Oprindeligt skulle den toneangivende Draghi præsentere sine anbefalinger lige før det Europæiske Parlamentsvalg (slutningen af april, begyndelsen af maj), men det blev udskudt til lige før udnævnelsen af en ny Europæisk Kommission. Ifølge rygter vil Kommissionsformand Von der Leyen komme med sine første forslag til nye kommissærer i Strasbourg på tirsdag.
Draghi mener, at EU årligt bør investere cirka €800 milliarder, hvilket svarer til omkring 4,5 % af EU’s årlige BNP. Investeringerne skal rettes mod strategiske sektorer som teknologi, grøn energi og industriel modernisering. Dette er nødvendigt for at kunne konkurrere med de hurtigt voksende økonomier i USA og Kina.
For at finansiere det foreslår han fælles gældsudstedelse gennem såkaldte Euroobligationer. Det skulle hjælpe med at finansiere europæiske offentlige udgifter såsom infrastruktur, forsvar og innovation fælles. Selvom et sådant forslag blev succesfuldt brugt efter coronakrisen med den Europæiske Genopretningsfond, møder det nu (endnu?) modstand fra nogle medlemsstater, herunder Tyskland, Holland og de skandinaviske lande, som er tilbageholdende med at optage fælles gæld.
Draghi understreger nødvendigheden af et stærkt EU på verdensscenen, især på det økonomiske område. EU risikerer at blive overgået af USA og Kina, hvis der ikke hurtigt bliver taget handling. Særligt Europas teknologiske efterslæb er en bekymring.
Kun fire ud af de femti største teknologivirksomheder i verden er europæiske, mens lovende europæiske startups ofte søger mod USA for bedre finansieringsmuligheder og markedsadgang. Draghi advarer om, at Europa risikerer en ”langsom død”, hvis det ikke griber hurtigt ind.
Draghi opfordrer også til at få en ende på de nationale vetoretter inden for Det Europæiske Råd for at kunne træffe beslutninger hurtigere og føre en mere effektiv fælles økonomisk politik. Han mener, at møde- og beslutningsprocessen i Bruxelles skal være langt mere effektiv. Selvom dette ofte drøftes i forbindelse med EU-valgene hvert femte år, bliver der sjældent nået til kompromiser eller truffet beslutninger om det.