Når Bruxelles anmoder om tilbagebetaling af ’uregelmæssige udgifter’, tager det ofte et til to år, før EU-landene tager handling.
At ’indkræve’ EU-midler betyder at anmode om (delvis) tilbagebetaling af penge, der er udbetalt til organisationer eller modtagere, som efterfølgende er blevet fastslået ikke at have overholdt finansieringskravene. Det tager ofte meget lang tid at få pengene tilbage, hvis det overhovedet sker, hvor 1 til 8 % af midlerne til sidst bliver eftergivet.
Ifølge Rigsrevisionens årsrapport for 2022 er andelen af forkerte udgifter steget fra 3 % til 4,2 % af EU’s budget siden 2021. Det gør den faktiske inddrivelse til et stadig mere presserende problem.
Da mindre end en fjerdedel af budgettet forvaltes direkte af Europa-Kommissionen og tre fjerdedele sammen med EU-landene eller andre organer, kan det nogle gange være svært at forhindre fejl og kræve penge tilbage.
Ved direkte og indirekte forvaltning er Europa-Kommissionen ansvarlig for at fastslå uregelmæssige udgifter og kræve for meget udbetalte midler tilbage. Ved delt forvaltning delegerer Bruxelles disse opgaver til EU-landene, men påtager sig stadig det endelige ansvar.
Revisorerne foreslår nu at genindføre visse stimuleringstiltag fra den forrige finansieringsperiode, så EU-landene kan kræve penge tilbage inden for landbrugssektoren. I den seneste periode måtte medlemslandene tilbagebetale halvdelen af de midler, de ikke havde inddrevet inden for fire til otte år, til EU-budgettet.