Den flerårige ramme MFK 2028-2035 skal fastlægges i år. Revisionsretten afgiver ikke politiske eller bindende udtalelser, men giver tungtvejende og faglige anbefalinger om, hvordan regnskabet og den finansielle forvaltning i EU skal udformes.
Det mest iøjnefaldende er den store tvivl, eksperterne udtrykker omkring EU-Kommissionens forslag om, at overskud eller underskud i EU-landene ikke længere skal udbetales eller trækkes i pengebeløb.
Afregning
I stedet ønsker Bruxelles, at EU-landene fremover skal overholde aftalte 'mål' og 'resultataftaler'. Ifølge Revisionsretten betyder det, at man ikke længere kontrollerer, om 'de politiske mål i EU-politikken' bliver nået. Det er samme fremgangsmåde, som blev anvendt ved afregningen af de såkaldte Corona-fonde.
Promotion
Derudover peger Revisionsretten på, at mange EU-lande ikke gør meget ud af efterfølgende at korrigere eller afregne, hvis det viser sig, at tidligere aftalte opgaver ikke bliver udført. For eksempel skulle 650 millioner euro af Coronafondene være anvendt forkert eller slet ikke.
Besparelser
Europa-Kommissionen ønsker de kommende år at bruge mange milliarder ekstra på forsvar og genindustrialisering og sparer samtidig flere hundrede millioner euro på samhørighedspolitik, regionalisering og den fælles landbrugspolitik.
Europæiske landbrugsorganisationer ser i Revisionsrettens bemærkninger og anbefalinger en støtte til deres krav om, at fusionen af støttefondene ikke må gennemføres, og at der ikke kan spares på landbruget.
Fortsat tilpasning
Andre siger derimod, at det er logisk, at Revisionsretten især fokuserer på juridiske og administrative faldgruber og mulige svagheder, og at Europa-Kommissionen i det kommende år stadig kan fremlægge tilpasninger og forbedringsforslag til EU-landene og EU-politikerne.