Det natlige angreb ramte en meget benyttet bygning i byens centrum. Ud over de femten døde blev mere end tredive sårede bragt på hospitaler. Nødhjælp arbejdede i timevis under vanskelige forhold for at få overlevende ud af ruinerne. Eksplosionen ødelagde flere etager og forårsagede store brande, samtidig med at nærliggende boligblokke led omfattende skader.
Ifølge ukrainske myndigheder blev der affyret snesevis af raketter og droner mod forskellige dele af landet, hvor Kyiv blev hårdt ramt. Målene syntes ikke kun at være militære, men især civile. Indbyggere beskriver, hvordan vinduer og vægge styrtede sammen, og mange familier måtte flygte hastigt fra deres hjem. Angrebet forstærkede følelsen af, at hovedstaden konstant er under trussel.
Europæiske ledere reagerede chokerede og fordømte angrebet hårdt. De understregede, at det ikke var en isoleret hændelse, men en del af en bredere strategi med terror mod civile.
Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen kaldte det en brutal handling, som viser, at Rusland bevidst angriber civile mål. Hun erklærede, at Europa ikke vil lade sig intimidere og vil fortsætte støtten til Ukraine uformindsket. Ifølge hende er Europas svar klart: at holde fast i solidaritet og øge det politiske og økonomiske pres på Moskva.
Også fra London lød der klare meldinger. Den britiske premierminister Keir Starmer påpegede, at angrebet ramte en bygning med britisk repræsentation og kaldte det et åbenlyst brud på international ret. Han understregede, at Storbritannien ikke vil give efter og vil fortsætte med at støtte Ukraine både militært og diplomatisk.
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky erklærede, at angrebet beviser den russiske foragt for fredsprocessen. Ifølge ham var det ikke en fejltagelse, men en målrettet aktion mod civile mål i Kyiv. Han appellerede til verden om at forstå, at så længe Rusland fortsætter ustraffet, mindskes chancerne for fred, og at presset mod Moskva må øges.
Imens afviser præsident Vladimir Putin fortsat forslag om direkte forhandlinger. Såvel ukrainske som amerikanske initiativer til våbenhvileforhandlinger bliver systematisk afvist. Dermed forbliver døren til diplomatiske samtaler lukket, og en vending mod fredsforhandlinger virker fjernere end nogensinde.
Angrebet i Kyiv har igen genoplivet diskussionen i Europa om støtte til Ukraine. Flere lande mener, at denne hændelse viser, at Rusland ikke kan stole på, og at yderligere militær og humanitær bistand er nødvendigt. Samtidig lyder der krav om at isolere Rusland internationalt endnu mere, så presset for at få aggressionskrigen til at stoppe bliver større og større.