Opblomstringen af voldelig højreekstremisme i Sydøsteuropa truer den politiske stabilitet i regionen, især i Kosovo, Bosnien-Hercegovina og Serbien. Denne konklusion drages af det uafhængige hollandske studiesenter Hague Center for Strategic Studies (HCSS) i en rapport om Balkanlandene. Ifølge forskerne er det Rusland, som forårsager den største destabilisering.
For at mindske Balkanlandenes loyalitet over for resten af Europa anvender Rusland alle mulige strategier for at skabe splid og fremkalde etnisk-nationalistiske følelser, lyder det. Seks Balkanlande har ansøgt om optagelse i EU, men nogle EU-lande tøver med at godkende det.
Rusland udnytter ifølge undersøgelsen en følelse af delt slavisk identitet, især blandt serbere. Moskva bruger også den ortodokse kirkes autoritet til at appellere til traditionelle værdier, som for eksempel gælder i Serbien.
“I Bosnien-Hercegovina forsøger Rusland for eksempel at fremstille muslimer som farlige fundamentalister, hvilket fremmer islamofobi. Lignende påstande rettes mod muslimer i Kosovo i et forsøg på at underminere bestræbelserne på international anerkendelse som en suveræn nation,” siger en af forskerne.
Anti-vestlige desinformationskampagner og propaganda i medierne bidrager til Ruslands indflydelse. Sådan falske oplysninger spredes også af politiske eliter, der sympatiserer med den russiske sag, hævdes det.
Rapporten peger også på, at paramilitære organisationer bidrager til fremkomsten af ekstremhøjre. Rusland er således til stede i regionen gennem en motorcykelklub finansieret af Moskva, ved at støtte den serbiske kosak-hær og gennem såkaldte patriotiske militære træningslejre for unge.
Militært personel fra Balkan inviteres nogle gange også til træning i Rusland, siger HCSS-undersøgelsen. Mange serbere siges også at være taget til det østlige Ukraine for at hjælpe russiske paramilitære styrker.
Fremkomsten af højreekstreme tendenser blokerer ikke kun den demokratiske fremgang i disse lande, men kan også vanskeliggøre optagelse i EU, advarer Rrustemi. Netop i sidste uge opløste det nordmakedonske parlament sig selv og udskrev forud for tiden valg. Det sker otte måneder før slutningen af den nuværende valgperiode.
Trinet følger efter premierminister Zoran Zaevs afgang, efter EU ikke ønskede at fastsætte en dato for at begynde forhandlinger om reel optagelse i EU-blokken. Zaev kaldte beslutningen en “historisk fejl”.
Ifølge de fleste EU-medlemslande er tiden moden til, at Nordmakedonien og også Albanien kan begynde optagelsesforhandlinger, men især Frankrig og Nederland har holdt stand trods bekymringer om stigende kinesisk og russisk indblanding på Balkan. Frankrig mener, at EU først skal reformere optagelsesprocessen. Nederland mener især, at der i Albanien fortsat skal gøres meget mod kriminalitet og korruption.