Sidste fra begyndelsen af den russiske krig mod Ukraine er kritisk infrastruktur gentagne gange blevet angrebet, eksempelvis gennem afbrydelse af kabler og ledninger med skibes ankre, der trækkes hen over havbunden. NATO formoder, at dette sker på ordre fra Moskva, blandt andet ved brug af lejede olietankere.
Med sin skyggeflåde af skibe under udenlandsk flag omgår Rusland olieembargoen, som er pålagt på grund af krigen mod Ukraine. Et skib, der angiveligt er en del af denne flåde, mistænkes for at have ødelagt flere kabler omkring juletid. Det kinesiske skib er blevet tilbageholdt af den finske flåde.
Ødelæggelse af ledninger på havbunden truer leverancen af elektricitet og brændstoffer, som Europa har brug for til sin økonomiske udvikling. Derfor bliver overvågningen i Østersøen udvidet med orlogsskibe, også flere nederlandske.
Derudover skal de juridiske og lovgivningsmæssige muligheder udvides, sagde den tyske forbundskansler Olaf Scholz forud for NATO-mødet i Helsinki.
Det skal afklares, om marineinfanterister fra et land må boarde et fremmed skib, hvis det mistænkes for eller pågribes under hybrid trussel. Det er også endnu uklart, om en eventuel boarding kan ske under NATO's ansvar.
Også NATO-chefen Mark Rutte understregede mandag i Europa-Parlamentet i Bruxelles, at russiske terrorhandlinger mod et enkelt Østersøland vil føre til en fuld NATO-reaktion. Putin skal vide, at hvis han handler i Østersøområdet, rammer han ikke blot de berørte lande men alle NATO-lande, og at han også vil stå over for Berlin, London og Haag, lød hans advarsel til Moskva.
Den litauiske forsvarsminister Dovilė Šakalienė fortalte, at hun har talt med Sverige, Finland, Estland, Letland, Polen og Nederlandene, og de er enige om, at der er et "presserende behov" for at revidere international lovgivning, så der kan gribes ind mod former for hybrid krigsførelse. Ifølge forbundskansler Scholz kan dette indebære specifikke sanktioner mod skibe, rederier og andre virksomheder.