Den foreløbige opgørelse af det britiske parlamentsvalg stemmer næsten overens med meningsmålingen, som de tre store britiske tv-stationer BBC, ITV og Sky allerede forudsagde i går aftes: at den konservative premierminister Boris Johnson har opnået en stor sejr. Hans parti skulle få 365 pladser i Underhuset, en gevinst på omkring halvtreds pladser.
Det er den største sejr for de konservative siden 1987 under daværende premierminister Margaret Thatcher. Dermed har Boris Johnson et meget stort flertal på 76 mandater og kan nu færdiggøre sine Brexit-planer så hurtigt som muligt.
Labourpartiet under Jeremy Corbyn opnår ikke mere end 203 pladser, et tab på næsten tres pladser. Det er Labour's største nederlag siden 1983. Corbyn siger, at han ikke vil træde tilbage, men at han ikke vil være kandidat ved næste valg. Også Labour's næstformand vil træde tilbage. Kommentatorer siger, at dette ødelæggende resultat især er en afvisning af Labour's og Corbyn's 'marxistiske kurs'. ”Labour taber til Corbyn” lød en overskrift i et af de britiske sladderblade.
Det skotske nationalistparti SNP under Nicola Sturgeon sender 48 skotske politikere til Underhuset, en gevinst på tretten pladser. Det er også et tab for de konservative og ikke en genopretning for Labour. Om dette betyder, at SNP kommer tættere på en anden folkeafstemning om skotsk uafhængighed, er ikke sandsynligt. De konservative ønsker slet ikke det.
For de liberale demokrater er resultatet et drama; de vinder ikke, men falder tilbage til 11 pladser. Partileder Jo Swinson mistede sit eget mandat og har nu annonceret sin afgang. Dermed har de pro-europæiske LibDems ikke vundet en eneste plads i de mange dusin distrikter, der i 2016 stadig valgte at forblive i EU. Nigel Farages stærkt anti-EU Brexit-parti opnåede ingen pladser.
Også De Grønne har med deres miljø- og klimaprogram, den europæiske Green Deal, ikke kunnet opnå noget gennembrud: de får kun én plads i Underhuset på 650 pladser.
På trods af denne store støtte blandt den britiske befolkning for Johnsons Brexit-kurs er det langt fra sikkert, at Brexit-sagen dermed kan afsluttes. Johnson har sagt, at han vil træde ud af EU i slutningen af januar, at han i løbet af året vil forhandle en ny handelsaftale med Bruxelles, og at Storbritannien ifølge de nuværende planer reelt vil forlade EU-organisationen i slutningen af 2020.
Både europæiske og britiske eksperter tvivler på tempoet. De frygter, at Johnson og EU stadig har meget at diskutere, og langt fra er enige endnu.