De fleste EU-lande opfordrer til tilbageholdenhed. I mange kommentarer og de første reaktioner drages der paralleller til, hvordan den russiske præsident Putin med militær magt forsøger at tvinge magtskifte i nabolandet Ukraine.
FN’s Sikkerhedsråd holder i dag i New York et hastemøde om USA’s udvidelse af hegemoniet på den vestlige halvkugle.
Europæiske institutioner og regeringsledere har efter den amerikanske militære aktion i Venezuela opfordret til ro. I erklæringer lyder det gentagne gange, at eskalation skal undgås, og at folkeretten og FN-pagten skal være retningsgivende.
Det blev understreget, at hvert næste skridt bør bidrage til stabilitet og en fredelig løsning. Konkret støtte eller fordømmelse af den amerikanske aktion udeblev indtil videre.
De fleste EU-lande støtter ikke præsident Madurós regime. Europæiske ledere udtrykte støtte til det venezuelanske folk uden eksplicit at tage stilling til lovstridigheden af den amerikanske indblanding.
Ud over officielle reaktioner er der i europæiske medier mange kommentarer, hvor den europæiske tilbageholdenhed forklares som et forsøg på at bevare retlige principper, selv når en allieret handler i strid med folkeretten. Disse analyser fremhæver det ubehag, der findes i Europa.
I disse kommentarer drages ofte en parallel til Vladimir Putins handlinger. Man påpeger, at EU tidligere kraftigt har fordømt Rusland for militær indblanding for at tvinge politiske ændringer, blandt andet i Ukraine.
Mange europæiske ledere frygter, at støtte til den amerikanske aktion ville undergrave deres tidligere standpunkter. At fastholde folkeretten ses derfor som en måde at forblive konsekvent på, uanset hvem der handler militært.
Imens er det fortsat uklart, hvilke næste skridt USA og andre involverede vil tage. Europæiske ledere har endnu ikke afgivet udtalelser herom.