Det tjekkiske parlament har besluttet, at alle store supermarkeder skal udstille flere nationale fødevarer i deres butikshylder. Om to år skal mere end halvdelen bestå af tjekkiske produkter, og om seks år tre fjerdedele.
Den nye ordning gælder for alle fødevarer, som også produceres i Tjekkiet; det drejer sig om omkring 120 af de nuværende over 15.000 udbudte produkter. Den tjekkiske landbrugsminister Miroslav Toman sagde, at borgerne gerne må være "lidt nationalistiske" når de handler, og at de især bør spise regionale produkter. Han kritiserede, at mange tjekker hælder tysk mælk i deres kaffe frem for tjekkisk mælk.
Den tjekkiske opposition beskriver foranstaltningen som fuldstændig absurd, fordi det i praksis svarer til at begrænse importen og gøre maden dyrere. Det bringer regeringen i Prag næsten helt sikkert i konflikt med EU, som forbyder konkurrenceforvridning. Tyskland, Frankrig, Italien og Polen skulle allerede i et brev have meddelt, at de anser den planlagte lov for diskriminerende over for udenlandske producenter.
En talskvinde fra Europa-Kommissionen indrømmede, at fremme af regional fødevareproduktion generelt er tilladt. Det må dog ikke ske på bekostning af andre EU-lande. Protektionistiske tiltag og diskrimination af produkter fra EU-partnerlande skal undgås.
En af Tjekkiets største fødevareproducenter er Agrofert, et konglomerat bestående af blandt andet landbrugs-, kemi-, fødevareforarbejdnings- og medieselskaber, som var ejet af premierminister Andrej Babis, indtil han for tre år siden lagde virksomheden i trustfonde.
EU har fastslået, at premierministeren trods dette bevarer den indirekte kontrol over selskabet. Premierminister Babis var ikke til stede ved afstemningen den 20. januar og sagde til nyhedsbureauet Reuters, at han var imod lovgivningen.
Det tjekkiske lovforslag er i tråd med forsøg fra flere andre EU-lande på at give deres indenlandske produkter en konkurrencefordel, for eksempel via et nationalt oprindelsesmærke. Det Europæiske Unions Domstol afsagde dog først i oktober sidste år en banebrydende dom, hvor kravene til en national oprindelsesangivelse blev tolket meget strengt.