Siden 2020 har Bulgarien været præget af politisk ustabilitet, især på grund af korruption og nepotisme. Denne uro førte til den nylige afgang af premierminister Boyko Borisov efter massive protester.
Ved dette valg synes premierminister Borisovs GERB-parti igen at være en stærk kandidat, selvom det efterfølgende sandsynligvis vil være vanskeligt at finde stabile koalitionspartnere. Samtidig vokser opbakningen til det yderste højre-parti Vazrazhdane, som indtager en ultranationalistisk og pro-russisk holdning.
Det bulgarske politiske landskab forbliver splittet på grund af spændingerne mellem pro-vestlige og pro-russiske holdninger, hvilket medfører en fragmenteret vælgerbase. Selvom GERB og Vazrazhdane potentielt kunne danne en koalition, spiller også eksterne geopolitiske faktorer en rolle.
Vazrazhdane, ledet af den pro-russiske forretningsmand Kostadin Kostadinov, har for nylig haft succes med indførslen af en lov, der forbyder LGBTQ-promotion, svarende til lignende russisk lovgivning. Denne hårde holdning til kulturelle og migrationsspørgsmål har givet partiet ekstra vælgertilslutning.
Valgobservatører frygter, at Bulgarien kan gå i samme retning som Georgien og tidligere Slovakiet, hvor Moskva-venlige partier modsætter sig en alt for EU-venlig kurs.
Bulgarien har været medlem af EU siden 2007, men politisk ustabilitet og formodede tætte forbindelser mellem korrupte politikere og mistænkelige forretningsmænd lægger mange forhindringer i vejen for europæisk integration. Ved det seneste valg stemte kun 34 procent af vælgerne.
Denne apati blandt befolkningen gør det svært for politikerne at opbygge tillid og gennemføre længe ventede reformer, herunder overgangen til euroen. Bulgarien havde oprindeligt planlagt at tilslutte sig eurozonen næste år, men denne proces er forsinket på grund af den politiske ustabilitet. Derudover er der stadig betænkeligheder blandt EU-landene ved at tillade Bulgarien adgang til Schengen-området for fri bevægelighed.