Det er endnu ikke for sent at tage mere hensyn til EU's Miljø- og Klimapolitik i den nye fælles europæiske landbrugspolitik (GLB) i forbindelse med EU's Green Deal.
Det siger formand Ursula von der Leyen for Europa-Kommissionen i et svarbrev til De Grønnes gruppe, som mener, at den svækkede landbrugspolitik bør trækkes fuldstændigt tilbage.
Von der Leyen beklager, at både Europa-Parlamentet og de 27 landbrugsministre har indtaget svækkede standpunkter på flere områder i forhold til Kommissionens forslag. Torsdag starter trilogforhandlingerne i Bruxelles – trepartsdrøftelser mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet – for at nå frem til en endelig fælles holdning.
Promotion
Von der Leyen siger, at der stadig er muligheder for forbedring, og overvejer derfor ikke at trække Kommissionsforslaget tilbage. Den hollandske EU-kommissær Frans Timmermans holder denne mulighed klart åben, som han for nylig sagde i et interview med RTL Nieuws.
Den hollandske europaparlamentariker Bas Eickhout finder det ærgerligt, at Von der Leyen ikke ønsker at trække GLB-forslaget tilbage og starte forfra. Von der Leyen har dog peget fint på, at forslaget blev udarbejdet i 2018 af den tidligere Kommission, ikke hendes hold. Hun siger også, at Green Deal ikke er en hindring, men en løsning…
Eickhout er dog tilfreds med, “at Kommissionsformanden er enig med os i vigtigheden af Green Deal for at bekæmpe klimaforandringer og tab af biodiversitet. Det er godt at se, at hun fremhæver, at fra jord til bord-strategien og biodiversitet skal indarbejdes i det nye GLB,” siger Eickhout.
Hvis miljø- og klimamålene i Green Deal (Kommissionens udstillingsvindue under Von der Leyen) ikke nås, fordi ’landbruget’ ikke samarbejder tilstrækkeligt, lukker Timmermans ikke ud for at trække forslaget tilbage. En talsmand for Kommissionen understregede, at man endnu ikke er nået til dette punkt.
Ifølge Timmermans har landmændene brug for Green Deal for at blive en fremtidssikret erhvervssektor. Han påpeger, ”at 80 procent af milliontilskuddene går til 20 procent af landmændene. Og det er ikke engang almindelige landbrugsfamilier, men store jordejere og landbrugskonglomerater.”
Von der Leyens og Timmermans' indvendinger retter sig især mod, at det nye GLB indeholder en toårig ’prøveperiode’. Den centrum-højre og konservative majoritet i Europa-Parlamentet (især fra østeuropæiske landbrugslande) ønsker at holde muligheden åben for at tilpasse, standse eller rulle tilbage undervejs.
Timmermans er heller ikke begejstret for, at mere kontrol og implementering overføres til de enkelte lande (læs: de nationale landbrugsministerier). Bruxelles kan altså godt konstatere, at noget ikke fungerer, men det er op til landene selv at beslutte, om de vil gøre noget ved det.
Trilog-forhandlingerne bliver de kommende uger ført i tre forskellige underudvalg. Disse drøftelser foregår bag lukkede døre. Aftalen er, at ’intet er aftalt, før alt er aftalt’. Derfor kan ingen midlertidige resultater offentliggøres, og det vil sandsynligvis ende midt i december som et spørgsmål om ’slug eller kvæl’.
I modsætning til tidligere gange ledes trilogforhandlingerne ikke af landbrugskommissæren (Wojciechowski), men af Timmermans (ENVI – Klima og Miljø) og Stella Kyriakides (EFSA – Fødevaresikkerhed). For Holland gælder det desuden, at kun én hollænder fra AGRI-udvalget indgår i et af de tre forhandlingsteams: Bert-Jan Ruissen (SGP).
Derudover involveres i denne GLB-trilog ikke kun AGRI-medlemmer, men også en ordfører fra ENVI-miljøudvalget som associeret medlem i den vigtigste forhandlingsdelegation. Dermed er udarbejdelse af ny landbrugspolitik ikke længere en ’ensom indsats’ fra landbrugsudvalget og den stærkt veldrevne europæiske landbrugslobby, men kan også blive forpurret af Green Deal-vagthunden ENVI. I ENVI-miljøudvalget sidder seks hollændere, heriblandt to næstformænd, Bas Eickhout (GroenLinks) og Anja Hazenkamp (Partij voor de Dieren).