Holland og fire andre EU-lande (Danmark, Tyskland, Sverige og Belgien) er tilbageholdende med at give højere (landbrugs)støtte til protesterende landmænd, som de andre EU-lande tilsyneladende ønsker. Det fremgår af et brev, som de øvrige 22 medlemslande har sendt til Green Deal-kommissær Maros Sefcovic og landbrugskommissær Janusz Wojciechowski.
Hvis mindst fire af disse fem medlemsstater stemmer imod et forslag, kan det forhindre det nødvendige kvalificerede flertal. Det er endnu ikke klart, om indrømmelser til de protesterende bønder vil kræve egentlige EU flertalsbeslutninger.
Europæiske landmænd har i flere uger protesteret mod faldende indkomster og stigende omkostninger, mod unfair importkonkurrence og mod Green Deal-love og klimaregler. Som svar arbejder Bruxelles nu på en pakke af 'afslapninger', som vil blive drøftet for første gang i et ikke-offentligt uformelt LNV-ministerråd i næste uge (24. og 25. marts).
Det belgiske EU-formandskab har tidligere meddelt, at det ønsker at præsentere en første pakke af 'administrative' tiltag den 15. marts for at lette arbejdsbyrden og byrden i landbrugssektoren. Der vil også frem til efteråret være en undersøgelse blandt landmændene om, hvad de ser som gode løsninger.
"Det er afgørende for os at være i stand til at kommunikere med landmændene om de mellemfristede ændringer inden efteråret og gøre dem så synlige som muligt," sagde ministrene fra blandt andet Frankrig, Spanien, Polen og Italien i deres brev.
Den hollandske LNV-minister Piet Adema mener ikke, at landbrugspolitikken skal udvides i en sådan grad, at hvert land kan tilfredsstille sine egne landmænd med sine egne regler og undtagelser. Adema understreger i et brev til Folketinget, at ambitionerne ikke skal sænkes, men at omstillingen til en bæredygtig landbrugssektor skal være 'i tråd' med de økologiske målsætninger.
I sit brev til parlamentet siger Adema intet om bøn fra sine 22 EU-kolleger og intet om CAP-landbrugsstøtten. Han gør det klart, at han står ved tidligere hollandske anbringender om blandt andet dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Han ser også frem til en række andre miljøspørgsmål, der ulmer i landbrugssektoren. Han gentager, at Holland insisterer på, at kampen mod madspild kræver reduktion ikke kun i husholdninger og restaurationsbranchen, men også i landbruget.
I sit brev foregriber Adema den kommende europæiske evaluering af nitratdirektivet, som også kan føre til skærpede krav mod jord- og vandforurening for hollandsk husdyrbrug. Spredningen af gylle kunne også nogle gange komme under pres. Adema knytter dette Nitrat-problem til det hollandske forslag (allerede fremlagt) om optagelse af forarbejdet husdyrgødning af høj kvalitet, der opfylder de såkaldte Renure-kriterier.
Han gentager også, at Holland er forpligtet til at reducere kemiske pesticider i landbruget.Adema vil diskutere dette (og andre spørgsmål) på onsdag i Bruxelles med miljøkommissær Virginius Sinkevicius. Der er ikke offentliggjort nogen detaljer om dagsordenen for den diskussion, bortset fra at LNV regelmæssigt rådfører sig med Europa-Kommissionen på forskellige niveauer. Denne aftale mellem ministeren og Sinkevicius er en opdatering på den hollandske anmodning 'om forskellige emner, såsom at gøre landbruget mere bæredygtigt'.