Den europæiske lov, som skal forbedre deres juridiske beskyttelse, syntes at fejle sidste måned på grund af modstand fra nogle lande. Et stort problem var, at loven ville fastslå, at sådanne tjenesteudbydere skulle anses som lønmodtagere hos disse virksomheder.
Det ville også give dem ret til ferie og sygefravær. Især liberale politikere fra Frankrig og Tyskland ønskede ikke at pålægge erhvervslivet for mange begrænsninger.
Nu er Estland og Grækenland gået med, fordi det nu er indskrevet, at hvert EU-land selv må fastsætte kriteriet for lønmodtagerstatus. Medarbejdere, der mener, at de ikke er selvstændige, men lønmodtagere, kan fremover juridisk anfægte dette. Platformen skal så bevise, at vedkommende ikke er ansat. Den nederlandske fagforening FNV kalder det for ’en svækket variant’.
PvdA-Europaparlamentsmedlem Jongerius reagerer lettet og er ”meget glad” for, at der alligevel er opnået en aftale. I årevis har Jongerius kæmpet med sagen. Også Grønne-links’ Europaparlamentsmedlem Kim van Sparrentak er lettet. Hun kaldte aftalen ’et meget vigtigt skridt i opbygningen af et stærkt socialt Europa’.
Ifølge Van Sparrentak er det positivt, at ved en konflikt om arbejdsrettigheder skal platformen bevise, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold. Bevisbyrden vendes således om.
Formand Ursula von der Leyen for Europa-Kommissionen kalder det en win-win-situation. ”Vores digitale økonomi udvikler sig, og medarbejdernes rettigheder må også udvikle sig,” skriver hun på X.
Den nye lov skal endnu godkendes af Europa-Parlamentet. Det er uklart, om Europa-Parlamentet snart vil stemme om den nye lov. På grund af det europæiske valg i juni holder parlamentet valgpause fra april.