EU-landene har stadig accepteret en yderligere svækket version af et direktiv til beskyttelse af 'platformsarbejdere' såsom pizzabude, Uber-chauffører og falske selvstændige. Platformarbejde er arbejde, der udbydes på internettet via online platforme.
Den europæiske lov, der skulle forbedre deres retsbeskyttelse, så ud til at mislykkes i sidste måned på grund af modstand fra nogle lande. En stor anstødssten var, at loven ville foreskrive, at sådanne tjenesteudbydere skulle være ansatte i disse virksomheder.
Dette vil også give dem ret til feriedage og sygeorlov. Venstre-politikere fra især Frankrig og Tyskland ønskede ikke at pålægge erhvervslivet for mange hindringer.
Estland og Grækenland har nu skiftet kurs, fordi det nu er fastslået, at hvert EU-land selv kan bestemme kriteriet for lønmodtageransættelse. Medarbejdere, der mener, at de ikke er selvstændige, men er ansat, vil snart kunne anfægte dette juridisk. Platformen skal så bevise, at personen ikke er ansat. Den hollandske fagforening FNV kalder dette 'en udvandet variant'.
PvdA MEP Jongerius reagerer lettet og er "yderst glad" for, at der er indgået en aftale. Jongerius brugte år på at arbejde på filen. GroenLinks MEP Kim van Sparrentak er også lettet. Hun kaldte denne aftale "et meget vigtigt skridt i opbygningen af et stærkt socialt Europa".
Ifølge Van Sparrentak er det positivt, at platformen i tilfælde af konflikt om arbejdstagerrettigheder skal bevise, at der ikke er et ansættelsesforhold. Bevisbyrden er derfor omvendt.
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen taler om en win-win situation. "Vores digitale økonomi udvikler sig, arbejdernes rettigheder skal også udvikle sig," skriver hun på X.
Den nye lov mangler stadig at blive godkendt af Europa-Parlamentet. Det er uklart, om Europa-Parlamentet snart vil stemme om den nye lov. På grund af europaparlamentsvalget i juni går parlamentet på valgorlov fra april.