Europæisk Kommissær Frans Timmermans præsenterer tirsdag de første finansielle rammer for EU's Green Deal i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Den nye europæiske kommission under formand Von der Leyen og næstformand Timmermans ønsker at gøre EU bæredygtigt, miljøvenligt og klimabestandigt inden for tredive år.
For de kommende ti år er der behov for en 'Bæredygtig Investeringsplan' på omkring 1000 milliarder euro. Pengene skal hovedsageligt komme fra omfordeling af eksisterende poster i det nuværende europæiske budget, suppleret af virksomhedernes investeringer og medfinansiering fra EU-landene.
Den europæiske Green Deal betyder i realiteten en fuldstændig omlægning af EU's nuværende arbejdsmetode, hvor virksomheder og regeringer kan få økonomisk støtte til deres planer, som kan variere fra land til land. Når EU fremover kun yder støtte til miljøvenlige projekter med fokus på reduktion af CO2-luftforurening og miljøvenlige produkter, kræver det store ændringer.
Fremtidsplanerne for den nuværende EU-Kommission omfatter blandt andet storskalavirkning af træplantning og skove, opførelse af energieffektive boliger samt opsætning af en million ladestationer til elbiler. Hvis det står til Timmermans, skal familier i hele Europa snart kunne lease en elbil til en fast månedlig ydelse. Til det formål skal Den Europæiske Investeringsbank (EIB) yde billigere lån til forhandlere i Østeuropa, som dermed kan muliggøre privat leasing af elbiler.
Europa-Kommissionen arbejder også på en importafgift på forurenende varer, som importeres til Europa fra asiatiske eller sydamerikanske lande. Her skal der fremover tages højde for, om produktionen af sådanne varer er foregået 'klimaneutralt'. Denne plan, hvor CO2-forurening ved grænsen bliver afregnet, vil blive præsenteret næste år.
Investeringsplanen er en del af Green Deal, som EU-lederne blev enige om i december. Kun Polen har endnu ikke bundet sig til de aftalte mål. Landet ønsker først sikkerhed for økonomisk kompensation for sine bestræbelser. Omstillingsfonden kan muligvis få Polen over stregen.
Derfor går Von der Leyen og Timmermans ind for en særskilt fond på 100 milliarder euro til lande, hvor overgangen fra gammel, forurenende industri til emissionfri produktion vil koste usædvanligt meget tid og penge. Primært tænkes der på udfasningen af kulminedrift i Polen og Slovakiet.
Finansieringen af denne omstillingsfond består kun i et lille omfang af nyt EU-penge. Der skal afsættes 7,5 milliarder euro i flerårige budget for 2021-2027. EU-ministerne er enige om disse 7,5 milliarder, men langt fra enige om hele budgetaftalen. Holland, Sverige, Danmark og Østrig ønsker at fastholde budgettet på nuværende 1,00 procent af bruttonationalproduktet; andre EU-lande ønsker at tillade en lille stigning. Europa-Parlamentet og Von der Leyen m.fl. hævder dog, at nyt finansiering er nødvendig til nye opgaver.
Den omstillingsfond på 100 milliarder vil for størstedelen bestå i erstatning af eksisterende tilskudspuljer og de såkaldte EU-strukturfonde. EU-lande med 'fattige regioner' eller høj arbejdsløshed, dårlig infrastruktur eller efterslæb i sociale systemer modtager i forvejen store tilskud fra disse fonde. EU-lande kan bruge disse 'strukturpenge' delvist til egne projekter. Timmermans frygter, at EU-regeringer ikke vil være ivrige efter at bytte penge imellem sig.
Derudover mener Timmermans, at de nuværende EU-landbrugsstøtteordninger også skal bruges anderledes og bedre: ikke som støtte til store agrovirksomheder og fødevareproducenter, men som indkomststøtte til individuelle bønder, der producerer bæredygtigt og miljøvenligt. Også her forventes betydelig modstand.