Under drøftelserne understregede flere ministre, at landbrug er essentielt for fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne. Ifølge dem ville det være forkert, hvis finansministre eller regeringsledere bestemte over omlægning eller besparelser på landbrugsbudgettet. Praksis er dog, at budgetkommissær Piotr Serafin og formand Ursula von der Leyen primært beskæftiger sig med dette.
Landbrugskommissær Christoph Hansen gik efterfølgende ikke i detaljer om drøftelserne, men påpegede, at det nye europæiske landbrugspolitik (fra 2027) skal tage højde for en mulig ny handelsaftale eller EU-medlemskab for Ukraine.
Diskussionen finder sted forud for det forslag, som Europa-Kommissionen præsenterer den 16. juli til den nye flerårige budgetramme. Der hersker uro, fordi rygter cirkulerer om, at midler fra landbrugsfonden kan blive omlagt til andre prioriteter som forsvar eller digitalisering. I den forbindelse skulle forskellige nuværende fonde og budgetter samles, og hvert land skulle have én samlet pengestrøm, som det selv får lov til at disponere over.
I så fald risikerer den anden søjle i den fælles europæiske landbrugspolitik (til udvikling af landdistrikter) at blive indlemmet i den ene støtteordning per land. Det udgør cirka en fjerdedel af den nuværende pengestrøm for EU-landbrug.
For nylig har den tidligere kommissær Draghi i en rapport om den europæiske økonomi argumenteret for mere støtte til erhvervslivet, og formand Ursula von der Leyen har opfordret til langt mere europæisk forsvarssamarbejde.
På den baggrund har landbrugslobbyen Copa-Cogeca startet en storstilet underskriftsindsamling. Organisationen advarer mod 'farlige' forslag fra Kommissionen, som vil svække strukturen og størrelsen af landbrugsstøtten.
I Luxembourg nåede ministrene derudover til enighed om nye regler for skovforvaltning. Forlaget var oprindeligt ment til at styrke bæredygtig skovbrug og naturbeskyttelse, men blev på anmodning fra flere lande kraftigt svækket
Ifølge Europa-Kommissionen er slutresultatet nu så fortyndet, at den overvejer helt at droppe forordningen. De oprindelige miljømål og kontrolmekanismer er stort set fjernet, hvilket kan føre til alvorlige økologiske skader.
Landbrugsministrene forsvarede deres ændringer som en 'nødvendig forenkling'. De mener, at skovbrugspraksisser skal forblive håndterbare og overkommelige for jordejere. Især administrative byrder blev betragtet som besværlige.