Drøftelsen er også det sidste møde i rådet for landbrug og fiskeri under ledelse af det belgiske EU-formandskab; fra 1. juli overtager det ikke så EU-venlige Ungarn det halvårlige EU-formandskab. Derudover vil meget af EU’s beslutningstagning være sat i bero det kommende halve år i påvente af udnævnelsen af en ny Europæisk Kommission. Regeringslederne diskuterer allerede bag kulisserne, hvilke kommissærer der er kandidater til genudnævnelse, og hvem der ikke er.
Den afgående nuværende Kommission har i sidste uge (fuldt efter planen) præsenteret udkastet til budgettet for 2025. Der præsenteres et næsten budgetneutralt budget med kun enkelte små (allerede aftalte) justeringer.
Der er heller ikke lagt nogen stigning ind for den fælles landbrugspolitik, på trods af tidligere opfordringer fra kommissær Wojciechowski. Han mener i hvert fald, at katastrofefonden skal øges, og at alle budgetposter skal justeres for inflation. Kommissionen forsøger næste år at afsætte 53,8 milliarder euro til GLB, uændret i forhold til budgettet for 2024. Wojciechowski, som har haft ansvaret for landbrugsområdet de seneste fem år, opfordrede de europæiske ledere til at anerkende vigtigheden af GLB.
Det belgiske formandskab vil invitere landbrugsministrene i Luxemburg til at drage en række konklusioner om den ønskede fremtid for landbruget. Disse konklusioner skal udgøre svaret på de seneste landmandsprotester i mange EU-lande samt de udfordringer, som landbrugssektoren står overfor i de kommende år.
Desuden vil resultatet (?) af den landbrugspolitiske dialog iværksat af kommissionsformand Ursula von der Leyen skulle inddrages i den nye landbrugspolitik. Hun satte i begyndelsen af året - under pres fra landmandsprotesterne - Green Deal-foranstaltningerne inden for landbruget på standby og lovede at 'indgå i dialog med landmændene'. Siden da har der næsten ikke været nyt fra denne dialog.
Det eneste konkrete, der siden da er blevet besluttet af Europa-Parlamentet og EU-landene, er, at fire klimaregler fastlagt i 2021 ikke indføres som bindende, men på frivillig basis. Desuden blev de fire foranstaltninger straks suspenderet på grund af Ruslands krig mod Ukraine. Den ofte omtalte 'bureaukratiske lettelse' overlades til EU-landene selv og handler primært om at fjerne administrative byrder; ikke om at fjerne støtteordninger og skatter.
Derudover er der i sidste uge officielt taget hul på forhandlingerne med Ukraine om EU-medlemskab. Det krigsramte land ønsker at ændre sin geopolitiske kurs mod EU og søger tilslutning til Europa. Disse forløb kan vare år, men kan også hurtigt få afgørende betydning.
Hvis denne 'landbrugsgigant' optages på EU’s fælles marked, vil det næsten fuldstændigt rokke ved den nuværende landbrugspolitik og fødevareproduktion. Derfor står det allerede nu klart, at der i EU-landbrugssektoren ikke vil ske noget nævneværdigt foreløbigt, i påvente af et nyt (lidt mere højreorienteret) Europaparlament, et nyt hold kommissærer (inklusiv igen Von der Leyen?), et nyt (og måske større?) GLB-budget samt (hurtig eller langsom) optagelse af Ukraine.