Energieministrene mener, at der skal bruges ti procent mindre energi i EU-landene: fem procent obligatorisk og yderligere fem procent frivilligt. Det skal træde i kraft allerede 1. december, hvis deres trepunktsplan godkendes på et ekstra EU-topmøde med regeringslederne i næste uge.
Energieministrene overlader den konkrete gennemførelse til EU-landene selv; der kommer ikke et bindende pakke for alle lande. Det vil være et krav for hver enkelt medlemsstat, men det er op til hvert land selv at beslutte, hvordan det implementeres.
Derfor har ministrene heller ikke godkendt anmodningen fra den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca om at undtage virksomheder i fødevarekæden fra den obligatoriske energibesparelse. Der blev heller ikke imødekommet en anmodning fra dyreorganisationer om midlertidigt helt at standse den ’energieksploderende’ bioindustri.
Ved siden af den obligatoriske besparelse (mellem december og april) bliver de enorme overskud fra ikke-fossilbaserede vind- og solparker inddraget for at kunne give borgere og virksomheder et rabat, og kraftværker, der kører på fossile brændstoffer (gas, kul, olie), skal afgive et ’solidaritetsbidrag’ fra deres overskud.
Fra Europa-Kommissionens side er der blevet talt om, at disse overordentlige overskud kan give op til 140 milliarder euro i støtte til EU-landene, som de kan kanalisere videre til deres husholdninger og virksomheder.
Der er indtil videre ikke nået til en maksimumspris på import af russisk gas. Nederländerne støtter dette. Flere andre lande, herunder Ungarn, som er stærkt afhængigt af russisk gas, gør ikke. Nederlandene mener, at de øvrige EU-lande bør støtte de østlige lande, der stadig i høj grad er afhængige af russisk gas.