EU-lande ønsker proteinstrategi, men er stadig uenige om dyrket kød

Ved at fremskynde proteinomstilling kan fødevaresikkerheden i Europa styrkes uden afhængighed af import af proteinrige fødevarer.

Et vigtigt element i den tysk-danske appel er at øge dyrkningen af planteproteiner, herunder sojabønner, ærter og linser, hvor Tyskland forventer en betydelig arealudvidelse frem mod 2030. Især på det alternative og bæredygtige fødevaremarked har der de senere år været en stigende efterspørgsel efter plantebaserede føde- og næringsprodukter.

Initiativet fik bred opbakning fra flere EU-lande på det månedlige EU-landbrugsråd i Bruxelles, herunder Holland, hvor minister Femke Wiersma (BBB) talte kraftigt for at inkludere fisk som proteinkilde. Irland og Luxembourg pressede igen på for økonomisk støtte, så dyrkning af proteinrige afgrøder bliver mere rentabel. Polen gik ind for en udvidelse af sojaproduktionen som værdifuld proteinkilde.

Selvom forslaget overvejende blev modtaget positivt, førte det også til kontroverser, især om laboratoriekød og andre innovative proteinkilder. Ungarn og Italien udtrykte sammen med flere andre lande, herunder Frankrig og Spanien, bekymring om dyrket køds indflydelse på traditionelt landbrug og madkultur. De krævede, at laboratoriekød skal underlægges samme strenge EU-regler som lægemidler.

Det tysk-danske forslag understreger behovet for øget indenlandsk produktion af højkvalitets, klimavenlige proteiner, både til fødevarer og dyrefoder. "Vi står over for udfordringen med at reducere klimaaftrykket fra vores fødevareproduktion," sagde Özdemir. Planen omfatter tiltag som mere forskning og innovation, diversificering af proteinkilder og bedre samarbejde i værdikæderne.