EU-landene gør i denne uge et nyt forsøg på at finde et kompromis. Om det lykkes, afhænger primært af, hvilket argument der vejer tungest: Virksomhedernes påstand om, at yderligere forsinkelse er skadelig, eller landenes ønske om først at få bedre styr på implementeringen.
Store virksomheder fra forskellige sektorer opfordrer regeringerne i de 27 EU-lande til ikke at udsætte lovens indførelse yderligere. De mener, at hver udskydelse især skaber usikkerhed: Virksomheder ved ikke, hvad de kan forvente, og investerer derfor mindre villigt i bæredygtige produktionskæder.
Samtidig tager flere EU-lande afstand fra det synspunkt. Tyskland har efter ugers tavshed meldt ud, at de ønsker et års udsættelse og derefter en genåbning af hele lovgivningen. Dette forslag ligner stærkt et tidligere forslag fra Østrig og går endda lidt videre end det, Europakommissionen selv har foreslået.
Tyskland anmoder også om mere fleksible regler for virksomheder, der kombinerer forskellige aktiviteter, som for eksempel hoteller, der også administrerer skovarealer. Tyskland mener især, at mindre virksomheder og blandede virksomheder bliver alt for hårdt belastede, hvis loven træder i kraft uden tilpasninger.
Da Tyskland nu står bag udsættelse, ser der ud til at være et flertal i Rådet for EU-lande til både forsinkelse og genåbning af lovgivningen. Det øger chancen for, at de nuværende aftaler ikke holder. Alligevel er der tydelige modstandere: Frankrig og Spanien har i denne uge klart tilkendegivet, at de ikke ønsker yderligere lempelser.
Virksomhederne, der taler imod ny udsættelse, siger, at hver års forsinkelse gør, at producenter uden for Europa falder fra. De påpeger, at partnere i de lande, hvor råmaterialerne kommer fra, falder fra, hvis EU hele tiden skifter kurs.
I forhandlingerne lyder der derimod bekymringer om gennemførligheden: Nogle lande frygter, at små virksomheder går i stå i papirarbejde, og at de europæiske systemer endnu ikke er klar til at håndtere alle data. Det skaber pres for først at løse problemer, inden loven træder fuldt i kraft.
Uenighederne viser tydeligt, at EU-landene er stærkt splittede. En gruppe ønsker fremgang og klare regler for alle, mens en anden gruppe først vil gå videre, når implementeringen bliver enklere. På grund af denne modsætning har diplomaterne i denne uge endnu ikke kunnet nå en aftale.