Tyskland og Danmark har opfordret EU-landbrugsministrene til en fælles europæisk strategi for at fremskynde den proteinomstilling, der skønnes nødvendig. de modtog støtte fra lande som Tjekkiet, Estland, Irland, Luxembourg og Holland.
Ved at fremskynde proteinomstillingen kunne fødevaresikkerheden i Europa styrkes uden afhængighed af import af proteinrige fødevarer.
En vigtig grundpille i det tysk-danske argument er at øge dyrkningen af vegetabilske proteiner, herunder sojabønner, ærter og linser, hvis område Tyskland forventer at vokse betydeligt i 2030. Især på det alternative og bæredygtige fødevaremarked har der i de senere år været en stigende efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer og ernæringsprodukter.
Initiativet modtog bred opbakning ved det månedlige EU Agriculture Council i Bruxelles fra flere EU-lande, herunder Holland, hvor minister Femke Wiersma (BBB) gik ind for at inkludere fisk som proteinkilde. Irland og Luxembourg opfordrede til gengæld finansiel støtte for at gøre dyrkningen af proteinrige afgrøder mere rentabel. Polen gik ind for at udvide sojaproduktionen som en værdifuld proteinbærer.
Selvom forslaget stort set blev modtaget positivt, udløste det også kontroverser, især om laboratoriekødets og andre innovative proteinkilders rolle. Ungarn og Italien, sammen med en række andre lande, herunder Frankrig og Spanien, rejste bekymringer om virkningen af kulturelt kød på traditionelt landbrug og madkultur. De krævede, at de samme strenge EU-regler gælder for dyrket kød som for medicin.
Forslaget fra Tyskland og Danmark understreger behovet for mere indenlandsk produktion af højkvalitets, klimavenlige proteiner, både til fødevarer og foder. "Vi står over for udfordringen med at reducere klimapåvirkningen af vores fødevareproduktion," sagde Özdemir. Planen omfatter tiltag som øget forskning og innovation, diversificering af proteinkilder og bedre samarbejde inden for værdikæder.