EU ønsker renere spildevand også til kunstvanding i landbruget

Miljøministrene fra EU-landene ønsker at svække dele af det nye direktiv for spildevandsrensning og mod vandforurening og tillade flere undtagelser. Forpligtelsen til bedre at rense spildevand bør heller ikke træde i kraft i 2030, men i 2035.

Dermed afviger miljøministrene markant fra EU-Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag, som faktisk vil mere.

For eksempel ønsker ministrene, at forpligtelsen til at bygge et renseanlæg ikke skal gælde for små landsbyer og regioner med færre end 1.250 indbyggere. Miljøkommissær Virginius Siskevicius ønsker, at der kræves mere spildevandsrensning. 

Til gengæld mener ministrene, at det ikke kun er renere vands natur og miljømæssige betydning, der skal tages i betragtning. men også for folkesundheden. Derfor er der nu også medtaget forpligtelsen til, at EU-landene skal kontrollere spildevand for tilstedeværelse af patogener, smitsomme bakterier og farlige kemikalier. Som følge heraf bør andre kommissærer også have indflydelse i sagen.

Derudover ønsker ministrene, at de senest tiltrådte EU-lande får en forlængelse på otte til tolv år, fordi de allerede de seneste år har skullet foretage betydelige investeringer for at implementere EU-direktivet.

Inden for 20 år skal medlemslandene sikre, at såkaldt tertiær rensning (eliminering af kvælstof og fosfor) påføres store anlæg med 150.000 indbyggere.Der gives dispensation, når renset spildevand genbruges til landbrugsvanding, forudsat at der er ingen risici for miljø eller sundhed. 

”Vand er en værdifuld ressource, som bliver mere og mere knap. Byspildevand kan behandles med succes med tilgængelig teknologi,” sagde miljøkommissær Sinkevičius. Ifølge ham åbner det mange muligheder for landmænd, der trygt kan bruge genvundet vand til kunstvanding. 

EU siger, at mere end 40.000 millioner kubikmeter spildevand renses årligt, men kun 2,4% af dette efterbehandles, så det kan bruges i landbruget. Det er en af grundene til, at Bruxelles ønsker at stramme kriterierne.