EU's finansielle topmøde med regeringslederne om flerårig budget blev afbrudt uden resultat på forhånd. Ifølge EU-præsident Charles Michel var det ikke muligt at nå til en aftale. Grundet briterne udtræden af EU er der opstået et underskud på 60 til 75 milliarder euro i EU’s indtægter.
Michel forsøgte at bygge bro over de 27 medlemsstaters divergerende holdninger, men det lykkedes ikke. Dødvandet opstod, fordi Nederlandene, Danmark, Sverige og Østrig ikke ønsker at øge deres årlige indbetalinger. Mange andre EU-lande ønsker tværtimod et større budget. Der er også stor modstand mod eventuelle besparelser på landbrugsstøtte og fonde til regional udvikling.
Uenighederne mellem EU-regeringerne handler ikke kun om, hvordan man skal kompensere for bortfaldet af britisk bidrag, men også om den nye europæiske Kommissions fremtidsvision vedrørende klimapolitik, Green Deal, ny teknologi, bedre grænsekontrol og anden ny politik. Der skal findes nye indtægtskilder, eller der skal skæres kraftigt i de nuværende udgifter.
Derudover mener Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, at der skal findes ’andre indtægter’. Mange forstår denne omsvøbne betegnelse som en henvisning til, at EU skulle begynde at opkræve egne ’skatter’, noget de fleste EU-lande hidtil principielt har advaret imod. Det ville nemlig betyde, at EU direkte kunne opkræve skatteindtægter fra indbyggerne i medlemslandene. Indtil nu går alle EU-indtægter gennem de enkelte medlemslandes budgetter.
På EU-niveau har man allerede drøftet indførelse af en slags internet-skat, hvor globale tech-virksomheder skal betale skat af den indtjening de har i de enkelte lande. Man overvejer også en form for ’bæredygtighedsskat’ på miljøskadelige importvarer og på engangsplastflasker.
Den hollandske regering ønsker ikke, at Holland skal bidrage mere end nu. Holland betaler allerede mere, end landet modtager, og er på den baggrund den femte største netto-betaler. I 2018 bidrog Holland med 2,5 milliarder euro mere til EU-budgettet, end landet fik direkte igen. "Den fordel, Holland har af det indre marked, er ikke medregnet her," præciserede en talsperson for Europa-Kommissionen.
Den hollandske premierminister Mark Rutte kaldte fastlåsningssituationen i forhandlingerne "ingen katastrofe. Sidste gang nåede vi heller ikke til en aftale på få måneder," sagde Rutte. Nogle elementer i et kompromisdokument fra EU-præsident Michel, som fredag aften kom på forhandlingsbordet, havde overrasket Rutte behageligt. Dokumentet indeholdt flere interessante punkter for Holland, også vedrørende rabatter, men dokumentet blev afvist af 17 medlemslande. Det blev også antydet, at Holland kunne få tildelt ekstra toldindtægter i et par år i dokumentet.
Ifølge Michel var mødet mellem regeringslederne nyttigt og nødvendigt. Han forventer, at der vil finde mange uformelle drøftelser sted i de kommende dage og uger. Hvornår regeringslederne samles igen, er endnu ikke kendt. Michel vurderede, at tiden ikke er inde til at fastsætte en dato for et nyt topmøde.