Inden for Den Europæiske Union skal forhandlingerne om fleråriges budget fortsættes, da der stadig er stor splittelse om udgiftsniveauet. Ikke alene er regeringslederne uenige indbyrdes, men også har Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet forskellige ønsker og stiller andre betingelser.
På EU-topmødet i sidste uge i Bruxelles blev det klart, at yderligere tre lande står imod det nuværende forslag om et større Bruxelles-budget. Sverige, Østrig og Danmark sluttede sig til de tidligere indsigelser fra Holland og Tyskland.
Hvis det stod til Europa-Kommissionen, ville det kommende flerårige budget, på trods af briterne afgang, blive forøget til 1300 milliarder euro – en stigning på omkring 300 milliarder. Det svarer til 1,11 procent af den samlede europæiske indkomst. Europa-Parlamentet overvejer endda 1,3 procent.
De fem lande vil dog ikke bruge mere end 1 procent på EU-budgettet. EU kan ikke komme udenom denne 'koalition af fem nettobetalere', sagde den østrigske minister Eduard Müller. "Når briterne forlader EU, finansierer vi 40 procent af det europæiske husholdningsbudget. Den situation skal tages i betragtning," sagde Müller.
EU-lederne har givet det finske formandskab i opgave at finde et nyt kompromis til næste EU-topmøde i december, oplyste den hollandske premierminister Mark Rutte. Holland fastholder et udgiftsloft på 1 procent af økonomierne i EU-landene. Det svarer omtrent til det nuværende budget på omkring 1000 milliarder euro over syv år.