"Dette er en første konkret politisk reaktion for at imødekomme landmændenes bekymringer om deres indkomst," hedder det fra Kommissionen. Formand Ursula von der Leyen ønsker at give landmændene fleksibilitet i en tid, hvor de står over for flere udfordringer.
Landmændene reagerer skeptisk på meddelelsen. De kalder det et tegn på goodwill, men siger, at der skal mere til end dette. At udsætte det et år er udsættelsesadfærd, siger en belgisk bondeleder.
Reglen om braklagt landbrugsjord har i flere år været en del af EU’s landbrugspolitik, men er indtil videre ikke blevet indført. Tiltaget er designet til at give jorden hvile og derved forbedre biodiversiteten. Ukraine-krigen tvang Europa-Kommissionen til at udsætte det for to år siden, da man frygtede, at fødevareforsyningen kunne blive truet.
Landmænd, der ønsker at gøre krav på europæiske tilskud, skal også bruge en del af deres dyrkede mark til at dyrke kvælstoffikserende afgrøder – såsom linser – de såkaldte fangafgrøder. Også denne EU-foranstaltning opfatter mange europæiske landmænd som en indblanding i deres daglige praksis. De ser det som et symbol på de stadig strengere regler, der pålægges fra EU.
Torsdag er der planlagt et europæisk topmøde i Bruxelles. Landmandsprotesterne og den europæiske landbrugspolitik står højt på dagsordenen. De europæiske regeringsledere skal dog stadig give deres godkendelse, før udskydelsen er endelig. Belgien og Frankrig er allerede store fortalere.
På EU-topmødet vil forhandlingerne med den ungarske premierminister Viktor Orbán også være i fokus. I december nedlagde han veto mod 50 milliarder euro i støtte til Ukraine. Militær støtte til Kiev er også på dagsordenen. Fem europæiske ledere, herunder præsidenterne for Tyskland og Frankrig samt den hollandske premierminister Mark Rutte, har i et åbent brev fælles opfordret til at fortsætte støtten til Ukraine.
“I begyndelsen af 2023 forpligtede EU sig til at levere 1 million granater til Ukraine inden slutningen af marts 2024. Den hårde realitet er, at vi ikke har nået dette mål,” står der videre i det åbne brev i ’Financial Times’.