Dermed afviger miljøministrene markant fra Europa-Kommissionens forslag og fra Europa-Parlamentet, som netop ønsker mere.
Ministrene ønsker for eksempel, at kravet om opførelse af et rensningsanlæg ikke skal gælde for små landsbyer og regioner med færre end 1250 indbyggere. Miljøkommissær Virginius Siskevicius ønsker, at flere områder bliver forpligtede til rensning.
Derimod mener ministrene, at man ikke kun skal se på natur- og miljøfordelene ved renere vand, men også på folkesundheden. Derfor indføres nu også kravet om, at EU-landene skal kontrollere spildevandet for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, smitsomme bakterier og farlige kemiske stoffer. Derfor skal andre kommissærer også have en stemme i sagen.
Desuden ønsker ministrene, at de senest tiltrådte EU-lande kan få udsættelse på otte til tolv år, fordi de de seneste år allerede har måttet foretage betydelige investeringer for at implementere EU-direktivet.
Inden for tyve år skal medlemsstaterne sikre, at såkaldt tertiær rensning (fjernelse af kvælstof og fosfor) anvendes på store anlæg for 150.000 indbyggere. Der gives en undtagelse, når renset spildevand genbruges til landbrugsirrigation, forudsat at der ikke er risici for miljø eller sundhed.
”Vand er en værdifuld ressource, der bliver stadig mere knap. Byspildevand kan succesfuldt behandles med tilgængelig teknologi,” siger miljøkommissær Sinkevičius. Det åbner ifølge ham mange muligheder for landmænd, der sikkert kan anvende genvundet vand til vanding.
EU oplyser, at mere end 40.000 millioner kubikmeter spildevand renses årligt, men kun 2,4 % af det får en sådan efterbehandling, at det kan bruges i landbruget. Det er en af grundene til, at Bruxelles ønsker at skærpe kriterierne.