Topmødet i Den Europæiske Union presser den hollandske premierminister Mark Rutte til at acceptere EU’s flerårige budget, især coronagenopretningsfonden. Holland og tre andre ‘nøkterne’ lande ønsker, at en del af EU-støtten skal tilbagebetales.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel og Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde på en fælles pressekonference, at det er hastende nødvendigt at afværge krisen. EU-landene skal se ud over egne interesser, forklarede Von der Leyen, uden at nævne enkelte lande.
Ved starten på det (rullende) tyske EU-formandskab sagde kansler Merkel, at Unionen står over for den største krise siden grundlæggelsen. Hun fremhævede, at coronapandemien og den forventede økonomiske krise netop viser, at lande skal samarbejde og ikke isolere sig.
EU’s regeringsledere mødes den 17. og 18. juli i Bruxelles med håb om – efter to tidligere mislykkede forsøg – at nå til enighed. Da Holland af EU-topmødet anses som pådriver og leder af ‘de nøkterne fire’, får den hollandske premierminister mandag aften EU-præsident Charles Michel på besøg i Haag. Formanden for Det Europæiske Råd kommer til Ruttets embedsbolig, Catshuis, hvor Michel med stor sandsynlighed vil tale Rutte til rette.
Den franske præsident Emmanuel Macron var allerede i sidste uge på besøg hos Rutte for at drøfte fonden. Liberalisterne Rutte, Macron og Michel, socialdemokraten Sanchez og kristendemokraten Merkel udgjorde efter europaparlamentsvalget den gruppe på fem, der sammen satte den nye Europa-Kommission under Ursula von der Leyen sammen. ”Sammen ud, sammen hjem” vil blive brugt til at minde Rutte om dette.
Efter samtalen med Michel skal Rutte torsdag aften deltage i en arbejdsmiddag hos forbundskansler Angela Merkel i Berlin. Hun bestræber sig på, at der opnås enighed på topmødet den 17. og 18. juli. Landene skal også blive enige om EU’s flerårige budget. Merkel har tidligere i år erkendt, at Tyskland i de kommende år må bidrage mere til EU-planerne.
Der er to vigtige betingelser for premierminister Rutte. For det første skal den hollandske rabat på EU-bidraget fastholdes i EU-budgettet. Nye planer skal også finansieres ved at skære i gamle planer, selvom Holland for klimaindsats og Green Deal anerkender, at der skal tilføres flere midler. For det andet skal de sydeuropæiske EU-lande gennemføre de aftalte reformer, hvis de ønsker støtte fra coronafonden. Det drejer sig eksempelvis om pensioner, skatteopkrævning og arbejdsmarkedet.
Rutte gentog fredag, at han mener, der ikke er noget pres for hastværk med genopretningsfonden: endnu har intet land indsendt ansøgninger. Der findes end ikke reelle beregninger eller tal for ”omfanget af skaderne”. Det vil tidligst være klart om nogle måneder eller næste år. En ”absolut nødvendighed” for at nå til en aftale om coronafonden på topmødet om to uger ser statsministeren ikke. Han vil dog gerne have, at det lykkes, for ”det sparer måske meget bøvl og dårlig stemning”.
Holland står ikke alene i modstanden. Det modsætter sig sammen med Østrig, Danmark og Sverige Kommissionens plan for genopretningsfonden. Modstanden falder især dårligt i sydeuropæiske lande, men også i Frankrig, Tyskland og Polen.