Det vil blive ”meget svært” at nå til enighed om EU’s flerårige budget og coronagenopretningsfonden senest i juli, i betragtning af uenighederne om størrelsen og fordelingen af midlerne, erkender EU-embedsmænd og diplomater i Bruxelles.
”Det ville være rigtig godt at have en politisk aftale i juli,” indrømmede Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis, efter finans- og økonomiministerrådets møde i tirsdags. Men hollandske premierminister Mark Rutte, en af de fire modstandere af højere nationale bidrag til EU-budgetterne, har allerede givet udtryk for, at han ’ikke har travlt’.
EU-formand Charles Michel har nu taget kontakt til EU-lederne for at få deres syn på Europa-Kommissionens kompromisforslag. Efter denne første runde sagde en EU-embedsmand til EURACTIV, at det vil være ”meget svært” at opnå den nødvendige enstemmighed blandt de 27 ledere inden sommerferien.
Næsten alle er enige om, at der er fart på, da EU står over for sin dybeste recession i historien. For at imødegå de økonomiske konsekvenser af pandemien har Europa-Kommissionen foreslået et hidtil uset genopretningsfond på 750 milliarder euro.
EU-lederne lykkedes heller ikke i februar med at nå til en aftale om budgettet, fordi forskellene mellem de nordlige, sydlige og østeuropæiske medlemslande ikke kunne udjævnes. Det opdaterede flerårige finansielle rammeværk og genopretningsfonden betvivles især af Nederlandene og Østrig, men også af østeuropæiske lande som Ungarn.
Tyskland ønsker, at der ”meget hurtigt” findes et kompromis om EU-genopretningsfonden for at hjælpe landene, der er ramt af coronakrisen. Flere EU-lande er i alvorlig vanskelighed og har hurtigt brug for hjælp, har Tyskland meddelt under et møde med EU’s finansministre.
Nederlandene stod sammen med Sverige, Danmark og Østrig på den opfattelse, at fonden ikke bør bestå af tilskud, men af lån. Frankrig og Tyskland er ikke enige i dette. De ønsker at donere 500 milliarder euro under visse betingelser til de berørte lande. Derefter har Europa-Kommissionen fremlagt en slags kompromis, hvor pengene nu delvist består af tilskud og delvist af lån.
Ved EU-ministerrådets forhandlinger retter Nederlandene denne gang indsigelser mod fondens størrelse og EU’s flerårige budgetramme. Ifølge minister Hoekstra (finans) vil forslagene medføre ’væsentligt højere betalinger’ fra Nederlandene, som starter med en stigning på 1,5 milliarder i 2021 til 2,3 milliarder i 2027.
Nederlandene anerkender dog, at samarbejde med andre lande er ønskværdigt. Hvis hvert land forsøger at løse krisen alene, følger der efter ’COVID-19-udbruddets symmetriske chok et asymmetrisk opsving’. Regeringen er også positiv over for koblingen mellem støtte og gennemførelse af reformer samt investeringer i digitalisering, forskning og grøn omstilling. Men Hoekstra har ’seriøse tvivl’ om finansieringen og fondens størrelse.