EU-præsident Charles Michel forventer fredag under videotopmødet vanskelige forhandlinger om coronavirus-genopretningsplanen og EU’s flerårige budgetramme (MFF) for 2021-2027. Michel forventer endnu ikke et gennembrud, forudser endnu et EU-topmøde i juli og siger, at der stadig ligger meget arbejde foran regeringslederne.
På bordet ligger Europa-Kommissionens forslag til flerårig finansiel ramme (MFF) på 1100 milliarder euro og en corona-genopretningsfond på 750 milliarder euro, hvoraf 500 milliarder udgør tilskud. Nettobetalere som Holland, Danmark, Sverige og Østrig har gentagne gange givet udtryk for, at de ikke ønsker at bruge flere penge.
Disse fire lande ønsker først og fremmest, at de sydlige europæiske lande, der er ramt af corona-krisen, genstarter deres økonomier med billige lån og ikke med europæiske gaver eller tilskud. Her opstår spørgsmålet, om hver ansøgning skal gennemgå alle EU-procedurer for betalinger, og om der – altså – kan knyttes forskellige betingelser til via EU-bureaukratiet og -politikerne.
EU-præsident Michel konstaterede tidligere, at regeringslederne på mange punkter er enige. Men om størrelsen og indholdet af det flerårige budget, om indførelse af nye europæiske skatter og om de rabatter, som lande som Holland stadig får, forventer han, at der stadig vil blive kæmpet hårdt.
Tidligere på året nåede den tyske forbundskansler Angela Merkel frem til, at Tyskland vil skulle bidrage mere til EU, ikke kun for at genoprette den økonomiske skade forårsaget af corona, men også for at bevare og forbedre den europæiske økonomiske infrastruktur. Derefter var det især Østrig og Holland, der stod fast som stærke modstandere af ukontrolleret finansiel støtte til de sydlige europæiske lande og optagelse af fælles EU-gæld.
Den hollandske koalitionsregering siger nu, at den søger et kompromis om EU-genopretningsfonden. Det handler om meget mere end blot, hvorvidt fonden skal yde lån eller gaver, siger premierminister Rutte nu. De fire protesterende EU-lande mener, at sydlige lande i gæld for støtten især skal reformere deres arbejdsmarkeder og pensionssystemer.
Hvis der ikke findes en løsning på EU-topmødet, vil Den Europæiske Union komme svækket ud af krisen, advarede den liberale premierminister Mark Rutte. Ifølge Rutte er der mere på spil. Hvis de økonomiske forskelle i Europa øges, fordi de nordlige lande kommer sig hurtigere over krisen end de sydlige lande, er det en risiko for stabiliteten inden for EU, sagde Rutte. Derfor er det nødvendigt, at der går penge til de berørte lande, og han støtter dermed tidligere opfordringer om hjælp til disse lande.
Rutte er nu også enig med andre EU-ledere, der siger, at EU skal styrkes og ikke svækkes. Det spiller ind, at den internationale politik bliver mere og mere ustabil. Rutte peger på det tiltagende komplicerede forhold mellem USA og Kina samt Rusland. I dette komplicerede spil risikerer Europa at blive en brik, der kastes rundt med.
For at imødekomme disse problemer skal der ifølge Rutte findes en middelvej. Selvom det især handler om spørgsmålet, om der skal ydes lån eller gaver, er det ifølge Rutte ikke det afgørende. "Kernen i sagen er, om landene er villige til at gennemføre reformer. Det er det afgørende punkt." Sådan skal de i fremtiden være bedre forberedt på nye kriser.