Den hollandske koalitionsregering står over for stigende kritik fra egne rådgivere og topfigurer vedrørende de hollandske indsigelser mod den europæiske finansiering. Selv præsidenten for De Nederlandsche Bank, en tidligere premierminister og den indflydelsesrige leder af arbejdsgiverorganisationerne mener, at Haag ikke bør være så nærig, men derimod generøs.
Nederland modsætter sig sammen med nogle andre EU-lande de nuværende forslag fra Europa-Kommissionen, som fredag skal diskuteres på et videomøde. Især uddelingen af gaver fra coronagenopretningsfonden er følsom. Sammen med Danmark, Sverige og Østrig har Nederland tidligere også fremlagt sit eget forslag. Disse ”sparsommelige fire” ønsker blandt andet, at genopretningsfonden kun skal give lån og ikke gaver.
Det er netop disse finansielle institutioner, arbejdsgivere, rådgivere, parlamentarisk opposition og banker, der altid har rådet kabinetet til at være tilbageholdende og forsigtige med tilskud og betalinger til denne europæiske kæmpe i Bruxelles, som nu insisterer på, at premierminister Mark Rutte og minister Wobke Hoekstra bør overvinde deres egen tøven. Nederland risikerer med den nuværende modstand ikke kun at ødelægge sin egen troværdighed, men også at trække det europæiske samarbejde og integration tilbage i stedet for fremad.
Det var ikke kun arbejdsgiverformand Hans de Boer og præsidenten for centralbanken Klaas Knot, men også tidligere premierminister Jan-Peter Balkenende, der fremsatte dette argument. Det er efter hollandske standarder yderst usædvanligt, at en tidligere premierminister eller minister udtaler sig om sine efterfølgeres politik. Det svækker hollandsk kritik af de store planer i Bruxelles mere og mere.
Desuden synes det hollandske ”nej” i stigende grad at handle om argumentation og indpakning frem for faktiske og indholdsmæssige forhold. Bag EU’s kulisser er mange af de tidligere indvendinger fra de ”sparsommelige fire” blevet imødekommet i de seneste uger. Egentlig drejer det sig nu kun om, at EU-landene fremover skal øge deres årlige bidrag. Til gengæld får de flere EU-opgaver tilbage.
Det af Europa-Kommissionen foreslåede plan for coronagenopretningsfonden på 750 milliarder euro vil på sigt betale sig selv tilbage, siger også en af de højeste og mest indflydelsesrige topembedsmænd i Bruxelles. Ifølge den højeste budgetembedsmand, hollænderen Gert-Jan Koopman, vil den kommende økonomiske vækst over årene endeligt dække omkostningerne. Indledningsvis vil især de sydlige EU-lande drage fordel af den, erkendte han. Men også Nederland vil på lang sigt have gavn, hvis Europa som helhed klarer sig bedre. ”Alle får fordel af det”, sagde Koopman, som også argumenterede for, at planen hjælper med at holde EU samlet.
Præsident Klaas Knot for De Nederlandsche Bank (DNB) mener, at kommissionsplanen er et godt udgangspunkt for forhandlingerne. Men den præcise udformning er ifølge ham et politisk valg. Tidligere premierminister Jan Peter Balkenende ønsker gerne, at diskussionen fokuserer mindre på modsætningen mellem ”os” og ”dem”.
Også hollandske Europa-Parlamentsmedlemmer fra forskellige partier er overordnet enige i det nye EU-budget og udviser ingen forståelse for Ruttes og Hoekstras afvisning. CDA’s gruppeleder Esther de Lange byder forslagene velkommen. Hun mener, det har taget for lang tid. Hun advarede dog mod fælles gældstagen.
D66 byder den ”europæiske redningskrans” velkommen og opfordrer nationale regeringer til hurtigt at træffe beslutning. Europaparlamentsmedlem Sophie in ’t Veld: ”Premierminister Rutte og minister Hoekstra må nu virkelig indse, at Europas interesse også er Nederlands interesse. At investere i Europa er at investere i os selv.” Støtten skal ifølge D66 dog være betinget af respekt for demokrati og retsstat.
Ifølge Derk Jan Eppink (Forum for Democracy) kalder han coronahjælpefonden for et ”politisk kup” fra Europa-Kommissionens side.
Paul Tang (PvdA) kalder forslagene ”meget rimelige” og kritiserer de fire ”sparsommelige lande” Nederland, Østrig, Danmark og Sverige. ”At stå og kigge ud over en verden, der brænder, fra sit forstærkede slot, er ikke en løsning på en verdensomspændende krise. Nu er det tid til at gå sammen og fordele regningen retfærdigt.”