Europa-Kommissionen har foreslået at tillade fødevarer fra landbrugsprodukter, som er behandlet med nye genetiske teknikker (NGT'er) såsom Crispr-cas, i højere grad. De skal derfor ikke længere opfylde strenge forudgående kontroller og kræver heller ikke særskilt mærkning.
På det månedlige LNV-Landbrugsråd i Bruxelles blev det første gang drøftet, hvilke procedurer der er nødvendige for at kunne gennemføre disse nye GMO-regler. Det viste sig, at EU-landene langt fra er enige. For Nederland tilbyder brugen af genetisk redigering muligheder for overgangen til et mere bæredygtigt landbrugs- og fødevaresystem.
Ifølge minister Adema har egen forskning vist, at det kan gøres sikkert for mennesker, dyr og miljø. Nye teknikker kan styrke planternes modstandskraft og er nødvendige for landbrugets fremtid. Ellers risikerer Europa at sakke bagud, sagde han mandag i Bruxelles.
Adema skrev, at flere medlemsstater ønsker at tillade den lette NGT-kategori 1 uden begrænsninger, også i den økologiske sektor. Det siddende hollandske kabinet respekterer den økologiske sektors ønske om at forblive fri for det. Også andre LNV-ministre er imod eller tøver med at støtte.
Indtil videre har Landbrugsudvalget og Miljøudvalget i Europa-Parlamentet aftalt møder for at behandle forslaget så hurtigt som muligt. De håber at afslutte det inden EU-valget (juni 2024). Men miljøkommissær Sinkevicius har advaret om, at der stadig skal udføres en betydelig mængde juridisk undersøgelse, før der foreligger et egentligt lovforslag. Især ophævelsen af det såkaldte ’forsigtighedsprincip’ kan skabe forhindringer.
Der foreligger også et første koncept-rapport i Europa-Parlamentet fra den svenske kristendemokratiske politiker Jessica Polfjärd (EPP/CDA). Hun argumenterer for at indføre de nye teknikker så hurtigt og bredt som muligt med færre begrænsninger end i Kommissionens forslag.
Venstrefløjsoppositionen i Europa-Parlamentet mener, at den økologiske sektor skal forblive fri for genteknologi, og at dette skal angives på mærkningen. Den hollandske EU-parlamentariker Anja Hazekamp (PvdD) kræver derfor en bufferzone på mindst 5 kilometer mellem genmodificeret dyrkning og økologisk dyrkning for at forhindre krydsbestøvning. Hvis der alligevel sker krydsforurening, skal det i hvert fald sikres, at forureneren betaler via ordentlige erstatningsordninger.