Hun forventer i trilogforhandlingerne med Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet også at kunne fjerne den yderligere ’juridificering af naturpolitikken’ fra det allerede beskårne forbud mod forringelser.
Van der Wal sagde tirsdag eftermiddag i Luxembourg, efter EU’s miljøministerråd, at Europa-Kommissionen allerede havde indført mange lempelser, men at hun helst havde set, at EU-formandskabet Sverige havde fjernet forslaget fra dagsordenen.
Men et kvalificeret flertal af (store) EU-lande mener, at forslaget er modent nok til en afsluttende forhandlingsrunde med Europa-Parlamentet, uden at lade det gå til en definitiv afstemning nu.
Van der Wal gentog, at hun støtter det overordnede mål om naturgenopretning, fordi Nederland har noget at indhente fra de sidste tyve til tredive år. Hun ønskede ikke at stemme imod forslaget og ville i givet fald have undladt at stemme.
På spørgsmålet om hun nu vil presse sine hollandske VVD-partifæller i Europa-Parlamentet til at støtte forslaget, sagde hun, at hun forventer at tale med mange EU-politikere om dele af forslaget i de kommende uger.
Formanden for Europa-Parlamentets ENVI-miljøudvalg, franskmanden Pascal Canfin, kaldte ministerernes beslutning om at støtte forslaget for en opmuntring for hans udvalg, som næste uge (27. juni) skal fastlægge en holdning. I sidste uge blev stemmerne udlignet: 44 for og 44 imod.
Minister Van der Wal viste sig tilfreds med, at EU-kommissærerne nedtoner ’resultatforpligtelsen’ fra en ’resultatforpligtelse’ til en ’indsatsforpligtelse’. Kommissærerne ønsker også at undgå en truende byggeblokade; derfor får de enkelte medlemslande mere egen beslutningskompetence om, hvad der er tilladt og hvor.
Men Van der Wal har stadig indvendinger mod en sådan ’projekt-for-projekt tilgang’. I et lille tæt bebygget land med mange Natura2000-områder og naturreservater siger hun, at hun fortsat frygter ’alt muligt papirnusseri, procedurer og juridificering af naturen’.
Uden at gå i detaljer sagde hun, at de enkelte lande ikke blot bør have plads til delvist selv at beslutte indholdet af naturpolitikken, men også om hvordan dette (forskelligt pr. land) bør organiseres. Hun sagde, at hun sammen med nogle ligesindede lande, som Belgien, Finland og Malta, vil forsøge at få dette opnået alligevel.