EU-regeringslederne førte fredag under deres videotopmøde ’konstruktive’ diskussioner om EU’s flerårige budget (1180 milliarder) og corona-genopretningsfonden (750 milliarder), men nåede endnu ikke til enighed.
Stats- og regeringslederne sagde dog efter det fire timer lange videomøde, at de ved et kommende topmøde, formodentlig i juli, vil overvinde krisen og lovede at nå til en aftale på trods af de store uenigheder mellem medlemslandene.
Som forventet blev der ikke truffet nogen konklusioner eller opnået resultater efter videokonferencen. Diskussionen var tiltænkt som en første lejlighed til at udtrykke deres prioriteter og bekymringer om pakken, hvor de eksisterende modsætninger blev eufemistisk skjult. Her står de ’nøjsomme fire’ (Nederlandene, Østrig, Danmark og Sverige) i skarp kontrast til de øvrige EU-lande.
Den hollandske statsminister Mark Rutte sagde efterfølgende, at pengene fra coronafonden under alle omstændigheder skal komme derhen, hvor der virkelig er brug for dem. Derfor ønsker han ikke at bruge den nuværende EU-fordelingsnøgle, som er baseret på, hvordan landene stod før pandemien, til corona-hjælpen. Den nuværende fordeling uddeler ikke kun store beløb til de hårdt ramte Italien og Spanien, men også (for eksempel) til Polen eller andre lande, der blev ramt meget mindre.
”Det er vigtigt at hjælpe hinanden,” understregede Rutte. Ifølge ham er det afgørende, at ”lande, der ikke havde noget at lægge til side”, ikke kommer yderligere bagud, og at unionen ikke kommer i ubalance. Men disse lande må også forventes at vise ”solidaritet” ved at gøre alt for i fremtiden ”at tage ansvar for sig selv”, mener han. Reformering af pensionssystemer og arbejdsmarkedet samt effektiv skattemyndighed, ”alle de ting er nødvendige”, advarede statsministeren og gentog dermed sin appel.
Den hollandske regering undervurderer med sin hårde holdning ”de problemer, vi står overfor”, sagde tidligere præsident Nout Wellink fra De Nederlandsche Bank (DNB). Han forventer, at krisens konsekvenser vil være ”meget store”, og regeringen må derfor spørge sig selv: ”I hvilken grad er man villig til at være solidarisk?” ”For dette er sandhedens øjeblik, der nærmer sig.”
Wellink udtaler, at gaver, som er det store knaster for Nederlandene, ikke er et problem efter hans mening. Man har tilsyneladende ikke forstået, at den gældsproblematik, der venter os, kan kræve store ofre, hvis vi ønsker at forblive del af Europa og holde Europa samlet, sagde han. Ifølge Wellink har Nederlandene ”på dette punkt ikke lært noget af 2012”, hvor den græske gældskrise splittede EU.
Christine Lagarde, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), har advaret om risici for de finansielle markeder, hvis der ikke kommer støttepakker til økonomisk genopretning. Frankrig og Tyskland skulle presse på for, at sagen bliver afsluttet næste måned.
Formanden for Europa-Parlamentet David Sassoli sagde til lederne, at den nuværende pakke er ambitiøs, men faktisk ”ikke går langt nok i forhold til, hvad der er nødvendigt.” Han advarede om, at Europa-Parlamentet, som skal godkende flerårsbudgettet, ikke vil acceptere mindre end den foreslåede pakke.
”Vi må betragte dette forslag som en startposition,” sagde Sassoli, som stadig skal forbedres. Europa-Parlamentet ønsker et større budget, mens nogle lande stadig ønsker at spare. Sassoli var enig med Rutte og er heller ikke tilhænger af støtte til de hårdest ramte medlemslande i form af rent lån. Det ville føre til ”ulige virkninger på medlemslandenes gældsbyrder og blot koste mere samlet set for EU.”