Den nye formand for EU-Rådet, præsident Charles Michel (43), frygter en ny form for kold krig mellem USA og Kina, hvor Europa kan blive offeret. Den tidligere belgiske premierminister mener, at Europa ikke skal nøjes med en birolle på verdensplan, men skal agere som en selvbevidst og fuldgyldig aktør.
„Vi er et marked med 500 millioner forbrugere, vi har demokratiske værdier og interesser, som vi skal varetage. Vi har brug for en klar vision for, hvad vi ønsker med Afrika, Kina, USA, Det Forenede Kongerige. EU skal optræde stærkere i verden, ikke aggressivt, men assertivt. Det vil jeg tage et seriøst debat om med statslederne næste år om en europæisk udenrigsstrategi,” sagde Michel i et interview med Volkskrant.
Michel overtager i denne weekend posten som EU-præsident fra polakken Donald Tusk. Han er dermed den frontløber for de 28 regeringsledere og statsoverhoveder, som i EU normalt primært varetager og forsvarer deres egne nationale interesser. Fordi hvert af EU-landene ser forskelligt på store internationale spørgsmål, som for eksempel USA’s ensidige handelspolitik eller Kinas aggressive opkøbsstrategi, har EU ikke altid en hurtig og passende reaktion på internationale spørgsmål.
Den 43-årige liberaler ønsker, at Europa skal være verdensleder inden for grøn økonomi og internationalt gøre sin stemme hørt for at beskytte sine interesser. ”EU kan ikke sidde med hænderne i skødet ved tidens sværeste debatter.” EU skal også tale med større selvtillid om sine normer og værdier på verdensscenen, understregede belgieren. EU har mange grunde til at være selvsikker og assertiv.”
Michel’s appel stemmer overens med lignende udtalelser fra den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Også hun har de seneste uger hyppigt talt om en større ekstern orientering, som EU har brug for.
EU-præsident Michel sagde også i interviewet, at han ikke er tilfreds med premierminister Mark Ruttes forslag om at fastlåse det nye europæiske flerårige finansforlig på maksimalt 1,00 procent af EU’s bruttonationalindkomst. ”Vores ambitionsniveau kan ikke begrænses til 1 procent og om der skal være nedskæringer på EU-bidragene. Det handler også om, hvad vi bruger pengene på: landbrug, fattige regioner, forskning, klimaforanstaltninger, digitalisering af samfundet. Det kræver en bredere diskussion end én om få tal.”