Det nuværende belgiske EU-formandskab siger, at de tidligst i juni vil bede EU-landene om en holdning og afstemning. Da Europa-Parlamentet (EP) så er på valgferie, vil de afsluttende forhandlinger under alle omstændigheder blive udsat til efteråret.
Sidste år lykkedes det heller ikke det tidligere spanske EU-formandskab at samle de 27 EU-lande om dette forslag.
Det største problem er spørgsmålet om, hvorvidt den letteste form for genetisk redigering (den såkaldte Crispr-cas sakseteknik) også skal være tilladt i økologisk landbrug, og om en sådan redigering altid skal angives på etiketten.
Det er heller ikke fastlagt, om (kemiske) virksomheder kan ansøge om patenter på ngt-behandlet så- og sædevarer. Det er heller ikke afklaret, om Crispr-cas saks kun skal tillades til et begrænset antal landbrugsprodukter eller til alle.
Europa-Parlamentet har allerede i februar sagt, at ny mærkning vil være nødvendig, fordi ngt-behandling ifølge EU-politikerne skal holdes uden for økologisk landbrug. Den holdning støttes af et (blokerende) mindretal af EU-lande, men langt fra alle.
At forslaget om en hurtig godkendelse af nye gmo-teknikker truer med at fejle, er ikke helt overraskende. Tidligt sidste år blev forslaget – under pres fra det kristendemokratiske EPP i Europa-Parlamentet – koblet til SUR-forslaget om nedbringelse af brugen af kemiske midler i landbruget.
Dette sidste forslag blev sidste år derefter under pres fra adskillige EU-lande og den centrum-højre flertal i Europa-Parlamentet svækket så meget, at de oprindelige tilhængere trak deres endelige støtte til pesticidplanen tilbage. Dermed forsvandt det – yderst usædvanligt – fra EU’s dagsordener.
Lige sådan truer det nu også med at gå med ngt-forslaget, ligesom med den ligeledes kritiserede Naturgenopretningslov, opdateringen af loven om dyrevelfærd, forslaget til et EU-direktiv om bekæmpelse af jordforurening og den stadig under forberedelse værende Skovlov.