Europæiske Schengen-lande argumenterer for strengere regler for den frie bevægelighed for personer inden for EU og insisterer på flere beføjelser og procedurer for at returnere afviste asylansøgere. De ønsker også bedre aftaler om genindførelse af toldkontrol ved de indre grænser.
Denne opfordring kommer midt i fremkomsten af højreekstremistiske anti-immigrant-partier i Europa, som for nylig bevist af valgsejren til den østrigske FPÖ og den dominerende støtte til lignende partier i lande som Italien, Frankrig, Holland og Tyskland.
Indkaldelsen er udarbejdet af Holland og Østrig og støttes af lande som Frankrig, Italien, Tyskland, Tjekkiet, Danmark, Grækenland, Finland og Kroatien.
De fjorten EU-medlemslande har sammen med tre ikke-EU-medlemslande i Schengen-zonen – Norge, Schweiz og Liechtenstein – opfordret Europa-Kommissionen til at foreslå ny lovgivning, der vil fremskynde tilbagevenden af migranter til deres hjemlande. Deres anmodning vil blive diskuteret uformelt ('under frokost') bag lukkede døre for første gang i denne uge.
Disse lande mener, at de nuværende regler giver for meget plads til fortolkning af dommere, hvilket medfører forsinkelser i udvisningsprocessen. Underskriverne insisterer på, at Bruxelles pålægger klare forpligtelser for tilbagesendelse og mindre plads til juridisk modstand. Dette er kun muligt, hvis EU-landene og Europa-Parlamentet er enige.
Diskussionen om tilbagesendelsespolitik for midlertidige asylansøgere har præget politiske diskussioner inden for EU i årevis. Lande som Grækenland og Italien er hårdt ramt af migranter, der kommer ind via Middelhavet. Disse lande har i årevis efterlyst en retfærdig fordeling ('spredning') af modtagelsen af asylansøgere.
Ifølge fortalerne kunne den skærpede tilbagesendelsespolitik ikke blot mindske presset på disse lande, men også fungere som en afskrækkelse for fremtidige migranter, der forsøger at komme ulovligt til Europa. Den nye højrefløjskoalition i Holland siger, at den ønsker at trække sig fra EU-reglerne for migrantmodtagelse.
Ifølge Eurostat blev 484.160 ikke-EU-borgere beordret til at forlade EU i 2023, hvoraf 91.465 (18.9%) faktisk vendte tilbage. En af de anbefalede observationer er, at ikke-tilbagevendte afviste migranter udgør en sikkerhedsrisiko, noget der har været under diskussion siden 2018, men som endnu ikke er blevet formelt vedtaget.
Denne strengere tilgang til migration er motiveret af bekymringer om migrationsstrømme og det tilhørende politiske pres, især i Tyskland, hvor regeringen for nylig besluttede at indføre midlertidig grænsekontrol. Andre lande som Østrig, Ungarn og Slovakiet har brugt tilfældig grænsekontrol i nogen tid på trods af Schengen-aftalerne.
Opfordringen til skærpede regler kommer kun få uger før et afgørende EU-topmøde om migration. Dette vil omfatte forslag til håndtering af migrationsfiler og krav om, at migranter samarbejder i deres identifikationsproces.