Dette krav kommer midt i fremkomsten af højreradikale anti-immigrantpartier i Europa, som det for nylig blev tydeligt ved det østrigske FPÖ’s valgsejr og den dominerende støtte til lignende partier i lande som Italien, Frankrig, Holland og Tyskland.
Opråbet er udarbejdet af Nederlandene og Østrig og støttes af lande som Frankrig, Italien, Tyskland, Tjekkiet, Danmark, Grækenland, Finland og Kroatien.
De fjorten EU-medlemslande sammen med tre ikke-EU-lande, der er tilknyttet Schengenzonen – Norge, Schweiz og Liechtenstein – har opfordret Europa-Kommissionen til at fremlægge lovgivning, der fremskynder hjemsendelsen af migranter til deres hjemlande. Anmodningen vil blive drøftet uformelt (‘under frokosten’) bag lukkede døre for første gang denne uge.
Disse lande mener, at de nuværende regler giver for meget rum til fortolkning hos domstole, hvilket forsinker udvisningsprocessen. Underskriverne presser på for, at Bruxelles skal pålægge klare forpligtelser til hjemsendelse og mindre mulighed for juridisk modstand. Det kan kun ske, hvis EU-landene og Europa-Parlamentet godkender det.
Diskussionen om tilbagevendingspolitikken for midlertidige asylansøgere har i årevis påvirket de politiske debatter inden for EU. Lande som Grækenland og Italien er hårdt ramt af migranter, der krydser Middelhavet. Disse lande har i årevis krævet en retfærdig fordeling (‘spredning’) af modtagelsen af asylansøgere.
Den skærpede tilbagevendingspolitik vil ifølge fortalere ikke alene kunne mindske presset på disse lande, men også fungere som en afskrækkelse for fremtidige migranter, der forsøger at komme illegalt til Europa. Den nye højrekoalition i Nederlandene siger, at de ønsker at unddrage sig EU’s regler for migrantmodtagelse.
Ifølge Eurostat fik 484.160 ikke-EU-borgere i 2023 ordre om at forlade EU, hvoraf 91.465 (18,9 %) rent faktisk vendte tilbage. En af de foreslåede konstateringer er, at ikke-hjemsendte afviste migranter udgør en sikkerhedsrisiko, noget der har været diskuteret siden 2018, men endnu ikke formelt er vedtaget.
Denne strengere tilgang til migration er drevet af bekymringer over migrationsstrømme og det dermed forbundne politiske pres, især i Tyskland, hvor regeringen for nylig besluttede at indføre midlertidige grænsekontroller. Andre lande som Østrig, Ungarn og Slovakiet har allerede i længere tid gennemført stikprøvekontroller ved grænserne, på trods af Schengenaftalerne.
Kravet om skærpede regler kommer få uger før et afgørende EU-topmøde om migration, hvor blandt andet forslag om håndtering af migrationssager og at gøre det obligatorisk for migranter at samarbejde om deres identifikationsproces vil blive drøftet.