Timmermans viste sig tirsdag eftermiddag tilfreds med, at hans forslag fik støtte fra et flertal af EU’s miljøministre. Selv lande, der siger, at de (endnu?) ikke er for lovforslaget (såsom Nederland - red.), mener ifølge ham, at EU-landene skal sikre, at naturen forbedres, eller i det mindste ikke forværres yderligere.
Timmermans sagde om nylige ændringer i forslaget, at det ikke er svækkelser, fordi der aldrig fra begyndelsen var et ’resultatkrav’. Han var ikke enig i kritikken fra naturorganisationer om, at forslaget nu er så svækket, at der kun kan ventes lidt naturforbedring.
Han er heller ikke enig i minister Van der Wals reaktion om, at ’juridificering af naturpolitikken truer, og at dommere kan blande sig overalt’. Van der Wal sagde tirsdag, at hun i de kommende måneder i det trepartssamarbejde vil forsøge at reducere denne risiko yderligere.
Naturgenopretningsloven er en europæisk forordning. Det betyder, at landene skal lave en plan for naturgenopretning. Hvad de så inkluderer i den plan er fleksibelt fra land til land. Jo tydeligere de i deres plan fastlægger grænser og formulerer mål, jo mere konkret de angiver deres opgaver og tal, desto mindre spillerum har dommere til at ’fortolke’ på det, lyder vurderingen.
Om blokaden, som EVP/CDA, Renew/VVD, ECR/SCP, JA21 og FvD truer med i Europa-Parlamentet, pegede Timmermans på det koalitionsaftale fra 2019, som de tre centrumpartier indgik. På det grundlag har EVP i årene efter konstruktivt medvirket til andre klimatiltag, som Fit for 55 mod CO2-udledning af drivhusgasser. Et EVP-medlem (Peter Liese) var endda rapportør på forslagene om emissionshandelssystemet ETS.
Timmermans opfordrede EVP-gruppeformand Manfred Weber til at komme med konkrete forslag, kompromisser eller ønsker ’så vi kan tale om indholdet. At forhandle med betyder per definition, at man også kan få sine egne prioriteter med i et slutresultat. Hvis du ikke sidder ved bordet, kan indholdet aldrig bevæge sig i din retning’, sagde han.