Dette forslag, der midlertidigt sigter mod et forbud mod disse teknikker, går imod konklusionerne fra den europæiske fødevaremyndighed EFSA, som ikke ser nogen indvendinger mod brugen heraf. EFSA fastslår, at NGT’er, såsom CRISPR-Cas, er sikre og ikke udgør større risici end traditionelle forædlingsteknikker.
Ungarns forslag er dog kontroversielt. Flere EU-medlemslande, herunder Nederlandene, går ind for en lempelse af de nuværende strenge regler for genetisk modificerede organismer (GMO’er). De fremhæver fordelene ved NGT’er, som muliggør hurtigere og mere effektiv udvikling af afgrøder, der er bedre modstandsdygtige over for sygdomme og klimaændringer.
Modstanderne, herunder Polen og Ungarn, er dog fortsat bekymrede over de etiske og sundhedsmæssige konsekvenser af genetisk modificering.
Det ungarske formandskab i sig selv er også genstand for kontrovers. Ungarn bliver inden for EU kritiseret for bekymringer om retsstatsprincippet og demokratiske værdier i landet. Disse kritikpunkter kaster en skygge over deres midlertidige lederskab i EU.
Derudover drøfter de europæiske regeringsledere i øjeblikket sammensætningen af en ny Europæisk Kommission. Disse ændringer kan føre til justeringer i EU’s nuværende landbrugspolitik. Derfor forventes det, at der ikke vil blive truffet afgørende beslutninger om reguleringen af NGT’er i de kommende måneder.
Splittelsen blandt EU-landene og usikkerheden om den fremtidige politiske udvikling gør vejen til et entydigt standpunkt om NGT’er kompliceret. Mens nogle lande presser på for innovation og fremskridt, forholder andre sig tilbageholdende ud fra forsigtigheds- og etiske overvejelser. Debatten om fremtiden for genetisk forædling i det europæiske landbrug vil uden tvivl endnu få mange udfordringer.