Forud for et EU-topmøde, der begynder torsdag, har de fire Visegrad-lande kritiseret det finske roterende formandskab i EU for et forslag om fastlæggelse af det nye flereårsbudget. Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet er ikke kun uenige i budgetets omfang, men afviser også de mulige sanktioner for EU-lande, der ikke overholder EU's regler.
Ved tiltrædelsen af en ny Europæisk Kommission fastsættes der normalt i Bruxelles også et nyt flereårsbudget, som ikke blot bygger på allerede eksisterende aftaler og procedurer. Det nye flereårsbudget indeholder også midler til ønsker fra de nye europæiske kommissærer.
Baseret på allerede eksisterende aftaler ønsker EU fremover at kontrollere, om et EU-land overholder gældende EU-regler, når støtte og fonde tildeles. I dette tilfælde truer Polen og Ungarn med at få færre tilskud, fordi deres retssystemer ikke er transparente nok, og de diskriminerer udenlandske organisationer.
EU-formand Finland har de seneste måneder haft konsultationer med alle EU-lande, samt med den nuværende Europæiske Kommission og den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen. Også de politiske ledere for fraktionerne i det nyvalgte Europæiske Parlament er blevet hørt.
Baseret på disse konsultationer fastholdes i det nye flereårsbudget systemet, hvor cirka en tredjedel af tilskuddene bruges på landbrug, hvilket dermed forbliver EU's største udgiftspost. Det er dog meget usikkert, om Europa-Parlamentet vil acceptere dette, da landbrugsstøtten også fremover skal vurderes ud fra bæredygtigheds- og klimapolitiske hensyn. Hidtil har der hersket indtryk af, at eventuelle besparelser nok mest ville ramme denne sektor.
I marts afgav Europa-Parlamentet en udtalelse om Kommissionens budgetforslag for 2021-2027, hvori der blev argumenteret for en stigning fra 1 procent til 1,3 procent af det samlede brutto nationalprodukt. I juli fulgte regeringslederne med deres eget standpunkt, hvor de ønsker at fastholde maksimum ved nuværende 1 procent. Den Europæiske Kommission mener, at en vækst til 1,13 procent er nødvendig. Der foregår forhandlinger om at nå enighed mellem de tre EU-institutioner i første halvår af 2020.
Det finske formandskab har til EU-topmødet forberedt et dokument for at lette diskussionen, baseret på et spørgeskema, der blev sendt til medlemslandene i juli. Ifølge dokumentet varierer medlemslandenes samlede bidrag til det kommende MFR (flereårsfinansieringsramme) fra 1,00 % af EU27's BNI til Kommissionens forslag på 1,11 %.
Derfor fastholder det finske formandskab en fordeling med en tredjedel til industrifonde, en tredjedel til landbrug og en tredjedel til øvrige politikområder. Alle øvrige ønsker om ny politik skal finansieres gennem besparelser andre steder i budgettet.
En diplomat fra et Visegrad-land fortalte journalister, at han håbede, at den finske note ikke ville blive udgangspunktet for diskussion, og mindede om, at mindst to af Visegrad-landene betragter sanktionsspørgsmålet som en ’no-go’. Samtidig anerkendte han, at Nederlandene ikke ville give deres accept til det nye flereårsbudget uden de nye sanktioner.
De fire Visegrad-lande har også en fælles holdning om kraftigt at støtte åbningen af EU-tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien. Men en diplomat erkendte, at modstanden fra Frankrig sandsynligvis ikke vil ændre sig.