EU's udkast til flerårigt budget betyder, at nogle EU-lande årligt skal betale milliarder euro mere, mens mange andre lande vil modtage betydeligt flere subsidier fra Bruxelles. Det fremgår ifølge den britiske erhvervsavis Financial Times af tyske beregninger baseret på EU’s flerårsbudgetter.
Europa-Kommissionen har endnu ikke offentliggjort beløbene, da flerårsbudgettet stadig er til forhandlinger og drøftelser. Det er ikke kun finansministrene eller regeringslederne, der beslutter EU-budgettet, men også Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Derudover har de nationale parlamenter indflydelse på den årlige indbetaling til EU. Det er dog klart, at der bag kulisserne hersker stor uenighed om dette.
De tyske beregninger viser, at store finansielle omfordelinger vil være nødvendige for at kunne betale for alle ønsker og krav til ny politik. Der har opstået store uenigheder om, hvor meget budgettet må stige, eller om udgifterne bør holdes på samme niveau som de seneste år. Ikke alene skal det tabte britiske bidrag efter Brexit kompenseres af de resterende 27 EU-lande, men også den nye EU-klimapolitik ('green deal') og andre ønsker fra den nye Kommissionsformand Von der Leyen skal finansieres.
Derudover har Europa-Kommissionen tilsyneladende foreslået at afskaffe rabatterne, som nogle EU-lande har forhandlet sig til i de seneste år. Ifølge de tyske beregninger ville det betyde, at Hollands årlige nettoindbetaling ville stige fra 5 milliarder euro til 7,5 milliarder euro efter fradrag for modtagne subsidier. Tyskland som den største netto-betaler skulle endda fordoble sin betaling fra 15 til 33 milliarder euro. Frankrig betaler nu netto 7,5 milliarder euro til EU og ville kun stige til 10 milliarder, hovedsageligt fordi Frankrig modtager store landbrugssubsidier.
Ændringen i de årlige bidrag skyldes blandt andet et forslag fra Europa-Kommissionen om at lade det årlige EU-budget stige til 1,1 procent af alt, hvad der tjenes i EU. Europa-Parlamentet ønsker endda at øge budgettet endnu mere.
Den hollandske regering finder en stigning til brutto 13 milliarder euro uacceptabel, blandt andet fordi en stor del af stigningen skyldes den foreslåede afskaffelse af den nuværende rabat på 1,5 milliarder til Holland. Bruxelles vil afskaffe disse rabatter for netto-betalere på deres bruttoindbetaling.
Også Sverige, Østrig og Danmark vil ifølge beregningerne betale betydeligt mere, hvis det står til Europa-Kommissionen. Sammen med Tyskland og Holland udgør de en gruppe, der ønsker at forhindre stigningerne og højst bruge 1 procent af alle EU-lands indkomst gennem Bruxelles. Men de øvrige 22 EU-lande ser typisk stigningen som fordelagtig for dem. For eksempel modtager Polen nu netto 10 milliarder euro i EU-subsidier, og dette beløb forventes at stige til 12 milliarder euro i 2027.