Nederland har sammen med Østrig, Sverige og Danmark præsenteret egne forslag til et europæisk corona-genopretningsfond. Dette firelandesplan står på vigtige punkter i direkte modsætning til det nyligt offentliggjorte fransk-tyske forslag.
Forslaget fra de ”nøgne fire” kan ses som en reaktion på kompromisset, der blev præsenteret i sidste uge af den franske præsident Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel. Dermed ligger der nu to forslag på forhandlingsbordet i Bruxelles.
Politisk-administrativt har fokus i EU-institutionerne efter de tidligere nødforanstaltninger nu rykket sig til genopbygning. Udsigterne er dog dystre. Økonomien skrumper i gennemsnit med 7,4 procent. På trods af denne truende recession har EU i lang tid kæmpet om finansieringen af en genopbygningsplan. Kendte brudlinjer er opstået igen mellem nord og syd samt mellem fattig og rig.
I denne situation tog Emmanuel Macron og Angela Merkel initiativet i sidste uge. De fremlagde et genopretningsfond på 500 milliarder euro, inklusive nogle andre EU-tilpasninger. EU-Kommissionen skal rejse pengene på kapitalmarkedet, og medlemslandene vil tilbagebetale det sammen.
Forslaget fra de fire lande kommer forud for den tilpassede EU-flereårsbudget, som skal bane vejen for at skaffe hundredvis af milliarder til økonomisk genopretning. Især lande i Sydeuropa er hårdt ramt af coronakrisen. Nederlandene modtog tidligere hård kritik fra de sydlige lande, fordi Haag angiveligt optrådte for stift. Nederlandene er ikke villige til at give mange milliarder uden betingelser.
Onsdag præsenterer kommissionsformand Ursula von der Leyen en revision af EU's flereårsramme for 2021-2027, sådan er det i hvert fald nu planlagt. De fire lande går ind for et midlertidigt, engangs nød-fond. Dette fond skulle så falde uden for den almindelige EU-budget og dermed også uden for EU-lovgivningen og EU's beføjelser. Dermed ville Europa-Parlamentet heller ikke have indflydelse på det. Fra dette fond kan hårdt ramte EU-lande maksimalt ansøge om et lån i to år.
Beløb nævnes (endnu?) ikke. Først skal Europa-Kommissionen undersøge, hvor meget penge der præcist er brug for. Ramt lande, som ønsker penge, skal selv komme med en genopretningsplan. Merkel og Macrons støtteplan er ikke udformet som lån, men som tilskud eller gave. Den tilladte gældsbyrde i Europa må gerne øges efter deres mening. Det ønsker de fire imidlertid ikke.
Ifølge Merkel drejer det sig om en ”ekstraordinær engangsindsats” for at støtte de hårdest ramte lande. De fire lande ønsker heller ikke at bidrage med ekstra penge til EU's flereårsbudget. De ønsker, at dette budget fortsat skal gælde i syv år, og at genopretningsfonden midlertidigt kører ved siden af i to år.