Den ”fransk-tyske akse” inden for EU har indgået et vejledende kompromis om finansieringen af den nye corona-megafond. Dermed ryddes samtidig en væsentlig forhindring for det nye EU-flerårige budget 2021-2027.
Den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske forbundskansler Angela Merkel blev enige om en europæisk støttfond på 500 milliarder euro, som skal indgå som en del af en revideret opgaveportefølje i Den Europæiske Union. Det mest karakteristiske er, at stort set ingen EU-lande får præcist det, de ønsker, og at de fleste lande må acceptere noget, de hidtil ikke har ønsket.
Derudover undgår Macron og Merkel den omstridte splittende diskussion om, hvorvidt udbetalingerne fra den nye coronafond skal være ukonditionerede gaver eller tilskud, eller lån med betingelser. De siger heller ikke, hvilket land der får hvor meget, eller hvilket land der skal bidrage med hvor meget.
Regeringslederne fra de sydlige europæiske lande Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Portugal og Cypern var i sidste uge klart enige: EU måtte så hurtigt som muligt fremkomme med en genopretningsfond på 1,5 milliarder euro, tre gange så meget som hvad der nu ligger på forhandlingsbordet. De får altså ikke det, de bad om, og må vente med at se, hvor meget de kommer til at skulle tilbagebetale eller ej.
Den sydlige europæiske anmodning blev ikke varmt modtaget af de ”stærke økonomier” i de nordlige EU-lande som Holland, Tyskland, Østrig, Danmark og Finland. De mener, at 1,5 milliarder euro er for meget, er imod gaver, foretrækker lån og finder september for tidligt. Forbundskansler Merkel anerkendte dog allerede i sidste uge, at Tyskland fremover vil skulle betale mere i EU-bidrag.
”Målet er, at Europa skal komme styrket og solidarisk ud af denne krise,” sagde Merkel. ”Det er formålet med disse penge. Denne ekstraordinære engangsinvestering er til for at støtte de hårdest ramte lande.”
De nu fastlagte 500 milliarder euro skal Den Europæiske Union låne på kapitalmarkedet (hvor renten aktuelt er meget lav), og de 27 EU-lande skal hver for sig garantere for en (endnu ubestemt) del. Den tilladte gældsbyrde i Europa skal hæves, siger Macron og Merkel.
Dermed synes de at tage et skridt i retning af udstedelsen af ”euroobligationer” (gældspapirer), som hidtil er blevet afvist med et tysk ”nej”. Derudover baner Macron og Merkel vejen for at finde ”nye indtægtskilder” inden for EU-budgettet, hvilket er et kodeord for nye skatter på europæisk niveau.
Til EU-skatter kan man tænke sig en internetgevinstskat, eller en CO2-klimasko på importprodukter, en miljøafgift på plastik engangsflasker eller en europæisk kilometerafgift for bilkørsel. Finansieringsplanen er ifølge de to ledere udviklet efter drøftelser med blandt andre Holland og Italien.
Kansler Merkel kaldte det nu indgåede fransk-tyske kompromis for ”plans for den korte bane”. Planerne for mellemlang og lang sigt skal stadig udarbejdes. Der hersker stadig uklarhed omkring, hvem (hvilke lande) der til slut skal betale/indfri megagælden, og om det sker efter de nuværende fordelingsnøgler i EU, eller om de stærkeste skuldre skal bære de tungeste byrder.
Der nævnes heller ikke nogen tidsfrister, hvilket også kan betyde, at megagælden bliver erklæret for afdragsfri som ”evighedslån”. Ifølge Macron er europæisk solidaritet vigtig i kampen mod krisen.
Det nu præsenterede finansielle kompromis ligger i store træk i forlængelse af det tidligere fransk-tyske strategipapir (”non-paper”) om EU’s fremtid og de af Paris og Berlin ønskede reformer og moderniseringer. Storbritannien Brexit-afgang skal bruges til at gennemgå EU-organisationen og EU-opgaver grundigt igen. Initiativet ventes at tage sin begyndelse under det franske EU-formandskab i slutningen af 2020 og afsluttes under det tyske formandskab i begyndelsen af 2021 (”Merkels afskedsfest”).
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er glad for forslaget, der ”med rette lægger vægt på nødvendigheden af at arbejde hen imod en løsning med det europæiske budget som omdrejningspunkt”. Det går ifølge hende ”i retning af” den plan, som kommissionen selv arbejder på. Dette forslag, bestående af det tilpassede EU-flerårige budget (MFF) og en corona-genopretningsfond, præsenteres næste onsdag.
Sammenknytningen af disse to omfattende finansielle sager tegner ikke godt for de østlige EU-lande, der i høj grad er afhængige af finansiel støtte fra de nuværende EU-strukturfondsmidler, landbrugsinvesteringer, landbrugsstøtte og andre specifikke tilskud.
Da den nye EU-klimapolitik (”Green Deal”) skal indgå i det flerårige budget, frygter østlige EU-lande som Polen, Litauen, Rumænien og Bulgarien, at de populære subsidier bliver ”ombygget” til Green Deal-subsidier. Alle 27 EU-lande skal til sidst godkende planen, før den kan træde i kraft.