Nederland og Frankrig ønsker en uafhængig europæisk tilsynsmyndighed i kampen mod hvidvask af kriminelle penge. Haag og Paris har i nogen tid forsøgt at finde en koalition med ligesindede lande, fordi hvidvask og finansiel svindel er et grænseoverskridende problem.
EU er de seneste år rystet af flere store hvidvasksager, blandt andet hos ING og Danske Bank. Tilsynet med pengeoverførsler er i EU nu reguleret på nationalt niveau, men centralt tilsyn mangler. I Nederlandene ligger beføjelsen hos De Nederlandsche Bank (DNB).
Sidste år blev et forslag trukket tilbage om at opbygge den allerede eksisterende Europæiske Bankmyndighed (EBA) til at føre tilsyn med fuld håndhævelse af hvidvasklovgivningen, men der blev dengang ikke opnået enighed om dette. Nu arbejdes der bag kulisserne på en mindre EU-enhed til banktilsyn. Det er heller ikke udelukket, at tilsynet kan tænkes at blive placeret hos den nye EU-offentlig anklager.
Den hollandske bankchef Ralph Hamers fra ING er en stor fortaler for en europæisk anti-hvidvask myndighed. Den nuværende nationale tilgang til bekæmpelse af finansiel kriminalitet er ifølge ham ineffektiv. Han mener, at kriminalitet ikke stopper ved en bestemt bank og bestemt ikke ved en grænse.
Den hollandske bankmand Hamers ønsker helst en europæisk politik, hvor banker og efterforskningsmyndigheder samarbejder grænseoverskridende under tilsyn af en europæisk instans. ING fik sidste år en bøde på 775 millioner euro for en svigtende hvidvaskindsats.