Tyskland er nu alligevel villig til at forhandle videre med EU-landene om oprettelsen af en europæisk bankunion og indførsel af et europæisk indskudsgarantisystem. Det er en vigtig tysk indrømmelse, da tyskerne tidligere netop blokerede for en så bred garanti for opsparing. Berlin er betænkelig ved, at økonomisk stærke lande tidligere og oftere skulle hjælpe svage lande.
Den tyske finansminister Olaf Scholz har fremlagt det forslag i et indsendt brev i erhvervsavisen Financial Times. Ministeren understreger, at det ikke er et ”lille skridt” for en tysker at være åben over for en europæisk opsparingsgaranti. Han vil uden tvivl også diskutere forslaget i dag med finansministrene for eurolandene.
Det tyske forslag svarer til en slags udjævnet version af et tidligere forslag fra Europa-Kommissionen fra 2017. Det forslag kunne dengang ikke videreudvikles, fordi der var modstand fra tyske banker. Også i Nederland var ikke alle begejstrede for planerne.
Tyskerne stiller fortsat mange betingelser, men et mere effektivt (mindst delvist obligatorisk) samarbejde mellem banker i EU-landene har længe været et ønske hos mange EU-ledere. Også tilgangen om, at de stærkeste skuldre skal bære det største læs, bliver mange politikere mundtligt enige om, men økonomisk sunde lande er stadig betænkelige ved at betale det meste af regningen.
Først og fremmest skal der ifølge Scholz komme fælles regler for situationer, hvor banker får problemer. Scholz mener, at problemer hos en bank først skal håndteres af det eksisterende nationale indskudsgarantisystem i det pågældende land. Først hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør det europæiske garantisystem træde i kraft.
Store banker fra Forbundsrepublikken reagerer denne gang positivt. ”Tidsvalget for initiativet er klogt,” udtalte Commerzbank-chef Martin Zielke. Ifølge ham skyldes det, at den kommende formand for Europa-Kommissionen, den tyske Ursula von der Leyen, har fået gang i debatten igen og sat nye linjer.
Den hollandske minister Wopke Hoekstra (Finans) er begejstret over Tysklands villighed til at oprette et europæisk indskudsgarantisystem. Oprettelsen af systemet har ligget på bordet siden slutningen af 2015, men er indtil videre mest blevet blokeret af Tyskland. Berlin frygter at skulle betale for fejlslagen bankpolitik i andre lande og henviser især til den tidligere krise i Grækenland.
For både Tyskland og Holland er det vigtigt, at bankerne først renser op i deres egne balancer og nedbringer risiciene fra ’dårlige lån’ via deres egne regeringer. Holland insisterer allerede i lang tid på, at statsobligationer ikke skal betragtes som risikofri investeringer. For lande som Italien, hvor mange banker køber statsobligationer udstedt af egen regering, er denne problemstilling meget følsom.